Hjernekvæstelse, hjernekontusion, beskadigelse af hjernen pga. læsion af hovedet (kranietraume). Beskadigelsen af hjernen kan være ledsaget af kraniebrud, men behøver ikke at være det. Ved hjernekvæstelsen overrives nogle af nervecellernes korte udløbere (dendritter) og lange udløbere (axoner) helt eller delvis, og der opstår punktformede blødninger spredt i hjernen, især på undersiden af pande- og tindingelapperne samt i hjernestammen. Som en hyppig følge heraf kan der optræde hjerneødem pga. øget vandindhold i hjernecellerne. Dette kan medføre et stigende tryk inde i kraniet, så hjernetrykket forøges. Når blodtrykket bliver lavere end det forhøjede hjernetryk, ophører hjernens blodtilførsel, og der indtræder hjernedød. I enkelte tilfælde af hjernekvæstelse kompliceres tilstanden af hjernehindeblødning.

Bevidstløshed i forskellige grader er et fremherskende symptom ved hjernekvæstelse. I lettere tilfælde er der en mere overfladisk og kortvarig, søvnlignende bevidstløshed, hvorfra patienten ikke kan vækkes, men der udløses normale refleksbevægelser, fx ved smertepåvirkning, og åndedrættet er intakt med intakt hosterefleks. I alvorligere tilfælde er bevidstløsheden dybere (koma) og mere langvarig, evt. gennem flere uger, med mangelfuldt åndedræt. Det ene eller begge øjnes pupiller kan være udvidede uden at trække sig sammen ved lyspåvirkning; der er ingen hosterefleks, og ved smertepåvirkning fremkommer der abnorme, stive (rigide) muskelbevægelser. Vurderingen af komaens dybde kan vanskeliggøres af samtidig påvirkning af alkohol eller lægemidler. Ved CT-scanning eller MR-undersøgelse kan de punktformede blødninger i storhjernen og hjernestammen ofte påvises; også et evt. tilstedeværende hjerneødem kan påvises. Hjernekvæstelse og hjernerystelse sammenfattes i begrebet diffus hjerneskade; symptomerne danner en glidende overgang, men ved de mindre kranietraumer, der medfører hjernerystelse, forekommer der ikke synlige læsioner i hjernen. Varigheden af bevidsthedssvækkelse og hukommelsessvigt efter et kranietraume er et godt udtryk for traumets sværhedsgrad og står i nøje forhold til traumets eventuelle psykiske, fysiske og sociale senfølger (længden af posttraumatisk amnesi).

Ved behandling af de alvorlige tilfælde tilstræbes sikring af vejrtrækning (åndedrættet) ved respiratorbehandling efter intubation og af kredsløbet med behandling af et evt. kredsløbschok (shock). Chancerne for fuldkommen helbredelse kan sjældent forudsiges i den akutte fase, men høj alder, langvarig bevidstløshed samt abnorme pupilforhold og abnormt motoriske bevægemønstre er dårlige prognostiske tegn.

I Danmark forekommer der ca. 1700 (2002) tilfælde af hjernekvæstelse årlig, heraf ca. 250 med dødeligt forløb. I barnealderen dominerer sports- og trafikulykker, i voksenalderen trafik- og arbejdsulykker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig