Søgeteksten tumor hjernehinde er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

hjernesvulster (Svulsttyper)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Astrocytomer udgår fra hjernevævets støtteceller (gliaceller) og optræder hyppigst før 40-års-alderen. De er oftest faste, hvidgrå og meget lig den normale hjernestruktur. De kan findes overalt i hjernen, også i de dybe centrale dele eller i hjernestammen og har ofte et meget karakteristisk billede ved CT-scanning eller MR-undersøgelse. Nogle astrocytomer, specielt de med en samtidig cystedannelse, kan fjernes helt, især hvis de er placeret i tindingelappen eller lillehjernen. Mange astrocytomer vokser yderst langsomt og kan i nogle tilfælde påvirkes af strålebehandling eller kemoterapi.

Glioblastom (den egentlige hjernekræftsygdom) udgår også fra gliaceller og udgør ca. 20% af hjernesvulsterne. Det er en yderst ondartet svulst, der kan brede sig til begge hjernehalvdele (sommerfugleglioblastom). Glioblastomer kan optræde overalt i hjernen og giver et meget typisk billede ved CT-scanning. Strålebehandling og/eller kemoterapi har en vis effekt og kan forlænge den gennemsnitlige overlevelse mellem 3 og 12 måneder.

Meningeom, der udgår fra hjernehinderne forskellige steder i kraniet, udgør 15% af hjernesvulsterne; de klassificeres efter deres placering. Behandlingen er operativ, og mange meningeomer kan fjernes helt. Mellem 65 og 80% af patienterne er i live og raske 15 år efter diagnose og operation.

Acusticusneurinom er en svulst på hørenerven. Den kan i de fleste tilfælde fjernes helt, oftest ved en operation gennem det indre øre. Dette medfører dog permanent døvhed på det opererede øre, hvorfor der i nogle tilfælde opereres med andre adgange i et forsøg på at bevare hørelsen. Langtidsprognosen er god. Nogle meningeomer og acusticusneurinomer vokser så langsomt, at operation ikke er nødvendig. Små acusticusneurinomer kan standses i deres vækst ved stereotaktisk kirurgi eller strålebehandling.

Medulloblastom udgår fra neuroblastceller, der er forstadier til nerveceller, og forekommer mest hos børn, oftest hos drenge. Det er en ondartet svulsttype, som er lokaliseret i lillehjernen. Behandlingen er operation suppleret med strålebehandling og/eller kemoterapi. Prognosen forbedres fortsat; i 1990'erne er mellem 40 og 60% i live fem år efter behandlingen.

Kraniofaryngeom er en godartet, medfødt svulst, der findes i kraniets bund og hyppigst påvises i barnealderen. Den består af en forkalket del og en blæreagtig dannelse indeholdende en olieagtig væske og kan i halvdelen af tilfældene fjernes helt. I sin vækst giver den anledning til hormonforstyrrelser, og patienterne må ofte efter kirurgi behandles hormonelt.

Hypofysesvulster udgår fra kirtelvævet i hypofysen. Ved deres vækst kan de trykke på synsnerverne og dermed medføre synssvækkelse. Desuden kan der ses forstyrrelser i hormonbalancen, fx akromegali, afhængigt af om svulsten er hormonalt aktiv eller ej. Mange af disse svulster, især de små, kan opereres gennem næsen. Synsnedsættelsen bedres hos 90%. Hormonalt aktive hypofysesvulster kan i visse tilfælde behandles med lægemidler, der hæmmer kirtlens funktion. Fx kan en svulst, der udgår fra de forlapsceller, der producerer prolaktin (se hypofyse (hormoner)), dvs. et prolaktinom, behandles med dopamin-antagonisten bromocriptin, hvilket kan føre til symptomfrihed i mange år.

Årsagen til de fleste primære hjernesvulster kendes ikke, men genetiske forhold spiller en rolle ved visse typer, fx ved Recklinghausens sygdom eller Hippel-Lindaus sygdom, hvor der kan ses en række forskellige, ofte godartede svulster i øjne, hjerne og nyrer.

Sekundære hjernesvulster (hjernemetastaser) er relativt hyppige og har en varierende væksthastighed, der bl.a. er afhængig af den primære kræftsvulsts type. Hjernemetastaser kommer hyppigst fra lungekræft (op mod 50%) eller fra brystkræft (20-25%) og bringes med blodstrømmen til hjernen. Symptomer, undersøgelser og behandling er som for primære hjernesvulster. Ubehandlet overlever en patient med symptomgivende hjernemetastaser for det meste kun i få uger. Langtidsoverlevelsen efter behandling bestemmes bl.a. af udbredelsen og væksthastigheden af den primære kræftsvulst og er bedst hos patienter med bryst- eller nyrekræft.

Primære hjernesvulster optræder i Danmark (2006) årligt med en hyppighed af 8-10 pr. 100.000 hos voksne og 3 pr. 100.000 hos børn, mens hjernemetastaser påvises hyppigere.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
FGje
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki