bægercelle, specialiseret, slimudskillende epithelcelle (celle i overfladelaget), der findes mellem de normale epithelceller i fx tarmen og luftrøret. Bægercellen kan opfattes som en éncellet kirtel. Basis af cellen, hvor kernen, det endoplasmatiske reticulum og Golgi-apparatet befinder sig, er relativt smal. Derimod er den øverste halvdel af cellen udspilet pga. et stort antal meget store sekretblærer, der indeholder slimproduktet. Herved får cellen den karakteristiske bægerform. Slimstoffet (mucin, bestående af protein og kulhydrat) skal beskytte epitheloverfladen. I luftrøret fanger slimlaget indåndede støvpartikler, og fimrehår (cilier) sikrer derefter, at slimlaget bevæger sig opad mod mundhulen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki