tunge

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Tunge. Tv.: Spætters tungeben danner fortil en lang tap, hvorpå tungen er monteret med sin stive kerne (entoglossus). Bagtil fortsætter tungebenet i to lange, tynde og fleksible tungebenshorn. Når tungen ligger i næbbet, er tungebenshornene ført rundt bag om kraniet og fremad, ind gennem det ene næsebor til en tunnel beliggende i overnæbbet; hos nogle arter ligger tunnelen spiralsnoet omkring øjet. Tungen kan skydes frem, hos nogle arter i næsten tre gange næbbets længde vha. muskler, der trækker tungebenshornene langt ud af tunnelen. Med denne raffinerede konstruktion kan spætten hente insektlarver ud fra stammer og bark. Th.: Kamæleoners tungeben danner også en fremadrettet tap, der som et riffelløb rettes lige mod byttet. Her er tungekonstruktionen gennemskåret på langs. Omkring spidsen af tungebenstappen ligger en kraftig ringmuskel. Ved afskydningen kontraherer denne sig lynhurtigt, begyndende fortil. Herved skyder ringmusklen sig som et projektil fri af tungebenstappen. Den afslappede tilbagetrækningsmuskel, der har ligget rynket op omkring tungebenstappen, strækkes nu ud i fuld længde (nederst) og aktiveres, hvorved byttet lynhurtigt trækkes ind i mundhulen.

tunge, (af samme indoeur. opr. som lat. lingua, der delvis er omdannet efter verb. lingere 'slikke'), gr. glossa, organ knyttet til mundhulen; kendes hos næsten alle hvirveldyr, hvor udformningen afspejler tungens funktion som et redskab til indsamling og bearbejdning af de fødeemner, arten ernærer sig af.

Tungen er udviklingshistorisk anlagt bagtil i mundhulens gulv som en udvækst på den anden branchiebue (tungebensbuen, se fosterudvikling). Denne såkaldte primære tunge indeholder ikke muskulatur, men kan være besat med pigge som middel til at fastholde et bytte. En primær tunge er bevaret hos fiskene og enkelte halepadder. Hos de fleste springpadder er tungen udvidet med en tilbygning, dannet fra et foranliggende kirtelrigt område i mundbunden, og har optaget muskulatur (fra de øverste myotomer på halsen, se skeletmuskulatur). Denne tilbygning er fæstnet fortil; tungespidsen vender bagud, men kan smækkes frem og gribe et bytte, der fastholdes på dens klæbrige overflade. Nogle salamandre har med samme formål udviklet en lang, tynd tunge omkring en udvækst på tungebenet, der kan skydes ud af munden.

Hos krybdyr og pattedyr er tungen yderligere udbygget med bidrag fra første og tredje branchiebue og med muskulatur, der muliggør præcisionsstyrede bevægelser. Navnlig blandt insektædere findes højt specialiserede tungeapparater. Kamæleoner kan på under 50 ms skyde deres klæbrige tunge frem i en længde, der svarer til dyrets kropslængde. Myreslugeres lange tunge (60 cm hos stor myresluger) er cylindrisk, muskuløs, klæbrig, følsom og meget bevægelig; den er dermed egnet til at undersøge termitboers gangsystemer. Myrepindsvins og skældyrs lange tunger indeholder erektilt væv, der strækkes ved at fyldes med blod ligesom en penis.

Fugles tunger er almindeligvis korte og stive og indeholder en benet, tapformet kerne, entoglossus, der bagtil er fastgjort til tungebenet; undtagelser er kolibrier, hvis lange, tynde, bladformede tunge er oprullet som et rør, hvori nektar samles, og spætter, som kan skyde tungen ud i tre gange næbbets længde.

Hos planteædende pattedyr, fx drøvtyggere, er tungen meget aktiv under fødeindsamlingen, bl.a. ved afrivning af plantedele, der holdes fast mellem dens ru, forhornede overside og ganen; under tygning føres føden vha. tungen ind mellem tandrækkerne. Også rovdyrs tunger er ru og velegnede til at raspe kødtrevler fra knogler. I tillæg til de mekaniske funktioner er tungen sæde for smags- og følesans og rummer hos mange dyr slimkirtler og ansamlinger af lymfoidt væv tilhørende immunapparatet. Hos mennesket har tungen en meget speciel funktion ved artikulation af det talte sprog. Se også hoved, mund, smagssans og synkning.

Læs også om tunge i Symbolleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Tunge. Tv.: Spætters tungeben danner fortil en lang tap, hvorpå tungen er monteret med sin stive kerne (entoglossus). Bagtil fortsætter tungebenet i to lange, tynde og fleksible tungebenshorn. Når tungen ligger i næbbet, er tungebenshornene ført rundt bag om kraniet og fremad, ind gennem det ene næsebor til en tunnel beliggende i overnæbbet; hos nogle arter ligger tunnelen spiralsnoet omkring øjet. Tungen kan skydes frem, hos nogle arter i næsten tre gange næbbets længde vha. muskler, der trækker tungebenshornene langt ud af tunnelen. Med denne raffinerede konstruktion kan spætten hente insektlarver ud fra stammer og bark. Th.: Kamæleoners tungeben danner også en fremadrettet tap, der som et riffelløb rettes lige mod byttet. Her er tungekonstruktionen gennemskåret på langs. Omkring spidsen af tungebenstappen ligger en kraftig ringmuskel. Ved afskydningen kontraherer denne sig lynhurtigt, begyndende fortil. Herved skyder ringmusklen sig som et projektil fri af tungebenstappen. Den afslappede tilbagetrækningsmuskel, der har ligget rynket op omkring tungebenstappen, strækkes nu ud i fuld længde (nederst) og aktiveres, hvorved byttet lynhurtigt trækkes ind i mundhulen.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+245602.801.svg (100.62 kB)

Tunge. Tv.: Spætters tungeben danner fortil en lang tap, hvorpå tungen er monteret med sin stive kerne (entoglossus). Bagtil fortsætter tungebenet i to lange, tynde og fleksible tungebenshorn. Når tungen ligger i næbbet, er tungebenshornene ført rundt bag om kraniet og fremad, ind gennem det ene næsebor til en tunnel beliggende i overnæbbet; hos nogle arter ligger tunnelen spiralsnoet omkring øjet. Tungen kan skydes frem, hos nogle arter i næsten tre gange næbbets længde vha. muskler, der trækker tungebenshornene langt ud af tunnelen. Med denne raffinerede konstruktion kan spætten hente insektlarver ud fra stammer og bark. Th.: Kamæleoners tungeben danner også en fremadrettet tap, der som et riffelløb rettes lige mod byttet. Her er tungekonstruktionen gennemskåret på langs. Omkring spidsen af tungebenstappen ligger en kraftig ringmuskel. Ved afskydningen kontraherer denne sig lynhurtigt, begyndende fortil. Herved skyder ringmusklen sig som et projektil fri af tungebenstappen. Den afslappede tilbagetrækningsmuskel, der har ligget rynket op omkring tungebenstappen, strækkes nu ud i fuld længde (nederst) og aktiveres, hvorved byttet lynhurtigt trækkes ind i mundhulen.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
JTrJ
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki