kinder

Kinder, (lat. buccae), de bløddele, der aflukker mundhulen til siderne. Kindens inderside er beklædt med mundhuleslimhinde indeholdende talrige små spytkirtler; dens yderside med hud indeholdende mange talgkirtler og hos manden skæghår.

I kinden findes en muskel, musculus buccinator, der hindrer, at føden under tygning lejres uden for tandrækken. Hos det lille barn findes i kinden et fedtlegeme, corpus adiposum buccae, der giver kinden fasthed og forhindrer, at den suges ind under die. Dette fedt mobiliseres ikke selv ved svær sult og giver også det stærkt underernærede spædbarn struttende kinder.

Øget blodtilførsel til huden over kinden (rødme) er, navnlig hos kvinder, påvirkelig af emotioner og signalerer disse, ligesom kinden er mål for en række mellemmenneskelige gestus, fx kys, kærtegn og lussinger.

Se også ansigt og hoved.