Luftveje, de strukturer og organer i dyr og mennesker, gennem hvilke luften føres til kontakt med blodet. Luftvejene kan inddeles i de tilførende afsnit (næsehule, mundhule, svælg, strubehoved, luftrør, bronkier og bronkioler) og de respiratoriske afsnit (lungealveolerne, hvor ilt- og kuldioxidskiftet med blodet finder sted gennem et tyndt lag epithelceller); se også lunge.

De tilførende afsnit er rørformede strukturer beklædt med en tyk slimhinde, der udskiller slim, som fugter den indåndede luft. På slimhindernes overflade står tætstillede cilier (fimrehår), som aktivt børster støvpartikler op af bronkier og luftrør og ud af næsehulen. I næsehulens slimhinde findes et netværk af blodårer (vener), som medvirker til at opvarme indåndingsluften. Det er fra disse vener, at der hyppigt kommer næseblod, især hos børn. I næsehulen er slimhinden bundet til knoglevæv, og i luftrør og bronkier sikrer tætstillede bruskringe i væggen under slimhinden, at luftvejene ikke klapper sammen og hindrer luftpassage. Denne afstivning mangler dog i det sidste afsnit inden alveolerne, bronkiolerne. Disse har ringformede muskler i væggen, således at luftstrømmen til alveolerne kan reguleres ved muskelsammentrækning og -afslapning. Således afslappes de, hvis kroppens iltforbrug øges, fx ved hårdt arbejde, og det er bl.a. sammentrækning af disse muskler, som giver vejrtrækningsbesvær ved astma.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig