Protese indsat i hofteled

Artroplastik er en operation for at forbedre et leds funktion, fx ved at indsætte en protese, dvs. kunstige leddele.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af græsk arthron 'led' og plassein 'forme'.

Hyppigste årsager til artroplastik er slidgigt i hofte- og knæled samt følgerne efter knoglebrud, der har ødelagt funktionen i disse led. Mange metoder er afprøvet og nu anvendes næsten udelukkende erstatning af ødelagt brusk og ledbærende knogle med komponenter af metal og specielt egnet plastikmateriale.

Efter operation genvinder patienten smertefri bevægelighed. Efter et varierende antal år kan der opstå en risiko for løsning af de indsatte leddele.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig