Hjulben er øget afstand mellem knæene pga. deforme lårben, knæ eller underben.

Faktaboks

Også kendt som

genu varum

Tilstanden er sædvanlig under det normale barns tidlige udvikling, men afløses i 2-3-årsalderen af kalveknæ, som igen er aftaget ved 6-8-årsalderen. Hos børn sås hjulben tidligere oftest i forbindelse med engelsk syge. Hos voksne kan det opstå i forbindelse med knæslidgigt eller efter knoglebrud, der er lægt med fejlstilling. I udtalte tilfælde kan der udføres ortopædkirurgisk korrektion.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig