ledlæsioner

Afhængigt af kraften i leddet kan der opstå ledløshed. Delvis forskydning af ledfladerne kaldes subluksation og komplet forskydning luksation (ledskred). Symptomerne herpå er ømhed og hævelse samt tendens til forvridning og løshed i leddet. På længere sigt er der øget risiko for udvikling af slidgigt i leddet. På grund af ømheden kan det være nødvendigt at anvende lokalbedøvelse ved undersøgelse af evt. løshed. Røntgenundersøgelse kan være påkrævet for at påvise, om der er afrivning af knoglen ved ledbåndets fæste.

De hyppigste ledskader forekommer i fod-, finger-, knæ-, skulder- og albueled. I fodleddet er det ofte de udvendige ledbånd ved anklen, der er beskadiget. Ved fald med fx skistav ses overrivning af ledbåndet i tommelfingerens grundled. Knæleddet kan blive ustabilt på grund af knæledsskader. Ledskred i skulderleddet kan medføre senfølger med fornemmelse af løshed og smerter, mens kapsellæsioner i skulderen giver smerte ved kast og bevægelse. Især hos børn kan underarmens spoleben forskydes delvis ud af sit rundgående ledbånd i albueleddet ved for kraftigt træk i armen. Det sættes på plads igen ved at dreje underarmen udad, så håndfladen vender opad.

Behandlingen varierer fra støttebind eller gipsbandage til stabiliserende operation og afhænger af, hvilke led, der er beskadiget. Ved korsbåndslæsion i knæleddet giver knæet efter. Her kan muskelstyrketræning forbedre styringen af knæet. Ved vedvarende løshed anvendes støttebind, sportsplaster eller specielle bandager med sidestøtte. Helingstiden er længere for ledlæsioner end for muskelskader og knoglebrud. Ved nye skader opstår ledlæsioner derfor lettere. Forekomst af løse og bløde led (hypermobilitet), hvorved fingre, knæ og albuer kan overstrækkes, optræder især hos kvinder. Hypermobilitet medfører øget risiko for ledlæsioner ved selv mindre skader.

• ledbånd
• hypermobilitet