Knæslidgigt er en kronisk lidelse i knæleddet med degeneration og svind af ledbrusken. Hyppigheden tiltager med alderen og udgør ved 75-årsalderen ca. 3,5 %.

Faktaboks

Også kendt som

arthrosis genus

Symptomer

Symptomerne ligner generne ved hofteslidgigt og kan være svært invaliderende med smerter, bevægeindskrænkning og fejlstilling i form af hjulben, der udvikles, når knoglen også afficeres. Røntgenundersøgelse viser afsmalnet ledspalte og øget knogletæthed mod den nedslidte ledflade. Der kan også ses randudbygning af knoglen.

Behandling af knæslidgigt

Behandlingen er som ved hofteslidgigt overvejende medicinsk. I udtalte tilfælde kan operativ behandling blive nødvendig med indsættelse af kunstigt knæled (artroplastik) eller i tidlige tilfælde med opretning af ledaksen, hvis det ene ledkammer er overbelastet pga. hjulbenethed. Der skelnes mellem en primær form med et arveligt moment (slidgigt) og en sekundær form, der kan skyldes tidligere knæledsskader, kronisk leddegigt eller ledbetændelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig