Amyloidose, sygdom, der fremkommer ved, at abnorme proteiner (amyloid) aflejres i organerne. Amyloid farves som stivelse (heraf navnet) uden i øvrigt at have noget med stivelse at gøre. Mikroskopisk kan amyloid påvises ved farvning med congorødt, og elektronmikroskopisk ses ca. 10 nanometer tykke tråde.
Amyloidose skyldes aflejring af amyloid, der er sammensat af dele af et immunglobulinmolekyle og glykoproteiner, dvs. proteiner koblet til sukkerarter. Aflejringen sker uden for cellerne, fx i karvægge eller i bindevæv. Amyloidose kan optræde ved kroniske betændelsestilstande, fx kronisk leddegigt, og ved sygdommen myelomatose, men kan også forekomme uden forbindelse med anden sygdom. Symptomerne afhænger af, om amyloidose forekommer i fx nyre, lever eller hjerte. De beskrevne former er systemiske, dvs. de angriber flere organer i legemet, men amyloidose kan i sjældne tilfælde være begrænset til et enkelt organ.
En særlig form for amyloidose findes i hjernen ved Alzheimers sygdom. Hvis der opstår mistanke om amyloidose, kan diagnosen fastslås ved biopsi (vævsundersøgelse) af nyre eller endetarmsslimhinde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.