granulationsvæv

granulationsvæv, særlig art af væv, der forekommer under heling af sår, i efterforløbet af betændelse og i forbindelse med nedbrydning af dødt væv. Ved overfladiske sår, fx kronisk bensår, kan vævet direkte iagttages. Her ses en livligt rød, nopret, småkornet overflade, indtil helingen medfører overvækst af overhud. Fra omgivelserne vokser der talrige små, nydannede blodkar og bindevævsceller ind i de fibrinaflejringer, der forekommer i såret. Bindevævscellerne danner bindevævstråde (kollagene fibriller). Denne sidste del af processen betegnes organisation, og den resulterer i dannelse af et stærkt bindevævsar. Den livlige celledeling samt syntesen af bindevævets grundsubstans og fibriller styres af et kompliceret system af signalstoffer (cytokiner og vækstfaktorer), som dels dannes af bindevævs- og blodkarceller, dels af en bestemt type hvide blodlegemer (makrofager) samt af celler, der findes i det normale væv i omgivelserne.