Iskæmi er ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov. Iskæmi medfører stofskifteforstyrrelser i vævet pga. mangel på ilt (anoxi) og næringsstoffer. Et helt iltfrit stofskifte (se glykolyse) kan kun opretholdes i kort tid, da der under dette ophobes mælkesyre, hvilket kan føre til syreforgiftning. Hvis iskæmien består for længe, vil der indtræde vævsdød (nekrose).

Faktaboks

Etymologi
Ordet iskæmi kommer af græsk ischaemia, af ischaimos 'blodstandsende', af ischein 'holde tilbage' og haima 'blod'.

Årsagen til iskæmi er i langt de fleste tilfælde en blodprop pga. åreforkalkning i en pulsåre (arterie). Iskæmi optræder typisk som iskæmisk hjertesygdom ved hjertekransåresygdomme. Hjernen er det organ, der er mest følsomt for iskæmi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig