Psykiatriloven, Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, lov fra 1989, der omhandler det lovmæssige grundlag for tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse samt forskellige former for tvangsindgreb, fx fiksering, over for patienter indlagt på psykiatrisk afdeling mod deres vilje.

Tvangsindlæggelse eller tilbageholdelse af en person, der frivilligt er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan kun ske, hvis den pågældende er sindssyg, dvs. psykotisk eller i en tilstand lig hermed, og hvis der enten foreligger en nærliggende risiko for personens eller andres liv eller helbred, eller den sindssyges helbredsforhold afgørende vil kunne svækkes, hvis indlæggelse ikke sker. Loven angiver de nærmere regler for tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og klagemuligheder (se Det Psykiatriske Patientklagenævn) i forbindelse med såvel tvangsindlæggelse som tvangsbehandling.

Der er udarbejdet en række bekendtgørelser, der nærmere præciserer procedurer og andre forhold til sikring af patientens retssikkerhed. Ved lovændring i 1998 er der indført bestemmelser om, at en patient efter udskrivning skal have kontakt med behandlersystemet, således at fortsættelse af behandlingen sikres.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig