.

Spiseforstyrrelser, psykiske lidelser præget af forvrænget kropsopfattelse og abnormt forhold til fødeindtagelse. Man skelner mellem nervøs spisevægring (anorexia nervosa) og nervøs overindtagelse af føde (bulimia nervosa). Fælles for disse er en opfattelse af at være for tyk med frygt for fedme.

Anorexia nervosa

Ved anorexia nervosa begrænses fødeindtagelsen drastisk, hvilket i forbindelse med fx overdreven motion og indtagelse af afføringsmidler fører til et udtalt vægttab. Under afmagring indtræder der en række forstyrrelser af stofskiftet, som kan føre til en ond cirkel med tiltagende appetitløshed og vægttab. Hos kvinder indtræder der efterhånden ophør af regelmæssig menstruation, hos mænd tab af seksuel potens. Vægttabet kan blive meget udtalt og føre til en livsfarlig afmagringstilstand, der hos nogle fører til døden.

Ud over vægttabet er der en række andre symptomer. Den anorektiske person er ofte uglad, irritabel og præget af dårlig samvittighed. Hos nogle udvikles der behandlingskrævende depression. Tvangstanker og -handlinger ses hos mange. Hos nogle foreligger der en egentlig personlighedsforstyrrelse præget af tvangssymptomer, men også andre typer af personlighedsforstyrrelser ses.

Trods et betydeligt vægttab er der hos den anorektiske person stor modstand mod at acceptere, at der foreligger en behandlingskrævende tilstand.

Bulimia nervosa

Ved bulimia nervosa er der gentagne episoder med overdreven indtagelse af føde, der skyldes en uimodståelig trang til mad ("ædeflip"). Disse efterfølges af forsøg på at modvirke vægtøgning gennem opkastninger eller indtagelse af appetithæmmende eller vanddrivende lægemidler. Patienter med både sukkersyge og bulimi kan bevidst ignorere insulinbehandlingen for at tabe sig.

Som følge af de kraftige opkastninger kan der optræde skade på slimhinder og tændernes emalje. I sjældne tilfælde er døden indtrådt pga. forstyrrelse af salt- og vandindholdet i blodet (væskebalancen), der har ført til hjertestop. Legemsvægten svinger mellem overvægt og normalvægt. Menstruationsforstyrrelser ses hyppigt.

Atypisk bulimi er karakteriseret ved tilbagevendende spiseanfald uden fremkaldelse af opkastninger, idet bekymringen for udseende og vægt ikke er til stede.

Ligesom anorektikere har bulimikere ofte personlighedsmæssige forstyrrelser, især præget af følelsesmæssigt umodne og impulsive træk. Depression kan ses, og i forbindelse med impulsiv adfærd forekommer en øget risiko for selvmord.

Forekomst

Spiseforstyrrelser forekommer især i pubertetsårene og hyppigst hos kvinder. Hyppigheden angives stærkt varierende afhængigt af diagnostiske kriterier, ca. 0,1-2 % for kvinder. Nogle bulimikere har fra få måneder til få år tidligere haft anorexia nervosa.

Årsagsforhold

Årsagsforholdene er ikke afklaret, men såvel biologiske som personlighedsmæssige og sociale forhold spiller en rolle. Der har vist sig en vis arvelig tendens til spiseforstyrrelser, ligesom der er foreslået forskellige psykologiske forklaringer på den svære forstyrrelse af kropsopfattelsen, der er central ved spiseforstyrrelse. Vægttab med ophør af menstruation kan betragtes som en regression til tidligere udviklingsstadier betinget af angst for voksenlivets udfordringer. Gennem kontrol over fødeindtagelse og vægt demonstreres selvdisciplin, som personer med tvangstræk og kontroltrang sætter meget højt. Umodne personlighedstræk kan betinge, at bulimikere over for modgang reagerer med vrede og mister kontrol over fødeindtagelse.

Blandt sociale forhold har man særlig fokuseret på den vestlige kulturs kvindeidealer, hvor et herskende ideal er den superslanke kvindekrop som forudsætning for succes i livet; mediernes brug af meget tynde fotomodeller illustrerer dette forhold. Spiseforstyrrelser forekommer oftest i vestlige kulturer, men findes også i ulande.

Behandling

Behandlingen er i svære tilfælde en specialistopgave, der kræver en tværfaglig behandlingsgruppe med psykiatere, psykologer, ernæringsvejledere mfl. Der indgår en række komponenter i behandlingen. Ved anorexia nervosa skal der genskabes en normal ernæringsstatus. Dette opnås gennem rådgivning og faste regler for fødeindtagelse, motion mv. En realistisk opfattelse af krop og fødeindtagelse søges opbygget gennem psykoterapi, der ofte både er individuel og familiebaseret. Det er vigtigt at behandle komplicerende psykiske og legemlige symptomer, fx depression og vitaminmangel. Ved alvorlige personlighedsforstyrrelser kræves en intensiv lægelig, pædagogisk, psykologisk og social indsats.

Forløb

Forløbet er meget varierende. Som anført kan død pga. afmagring eller voldsomme opkastninger forekomme. For ca. halvdelen af patienterne ophører spiseforstyrrelsen, mens den hos resten enten periodisk eller mere vedvarende er til stede. Forløbet er gunstigere ved sent indsættende lidelse og ved fravær af personlighedsforstyrrelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig