Autismespektrumforstyrrelse, ASF, eng. Autism Spectrum Disorder, neurobiologisk betinget psykisk udviklingsforstyrrelse. Den viser sig i barndommen med afvigelser i gensidighed i socialt samspil og kommunikation samt med repetitive mønstre i adfærd og interesser. ASF præger en person livet igennem, men der kan ske ændringer i, hvor udtalt den manifesterer sig, og dermed hvor belastende det er for den pågældende i dagligdagen, privat, uddannelsesmæssigt og vedrørende beskæftigelsesmuligheder. En grad af støtte og hensyntagen vil dog altid være nødvendig.
Årsagsmæssigt har arvelige forhold en dominerende betydning. Den præcise baggrund for arveligheden kendes ikke, men gener og epigenetiske faktorer er involveret. Hvis en enægget tvilling har ASF, vil der med meget stor sandsynlighed også være ASF hos den anden tvilling.
Der er former for ASF, der viser sig i de første leveår. Viser ASF sig før det tredje leveår, taler man om infantil autisme. Ved infantil autisme er der oftest psykisk udviklingshæmning, især på det sproglige område. I det seneste diagnosesystem, det amerikanske DSM 5, opdeles ASF ikke som tidligere i undergrupper, så man skal da angive, i hvilken grad ASF er ledsaget af udviklingshæmning.
Aspergers syndrom er betegnelsen for ASF, når der er alderssvarende udvikling af intelligens og sprog. Det er opkaldt efter den østrigske børnelæge Hans Asperger (1906-80), der beskrev forstyrrelsen i 1944. Aspergers syndrom viser sig oftest først omkring 5-årsalderen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.