Granatchok er en tidligere anvendt betegnelse for den psykiske reaktion, der kan optræde hos soldater ved voldsomme krigshandlinger, og som viser sig ved angst, forvirring og hukommelsestab.

Faktaboks

Også kendt som

battle shock, krigsneurose

Tilstanden forekom hos et stort antal soldater under 1. Verdenskrig (op mod 40 % af de tilskadekomne). Det blev dengang antaget, at tilstanden ligesom hjernerystelse kunne tilskrives de fysiske påvirkninger ved granatnedslag. Under 2. Verdenskrig blev det klart, at granatchok er en psykisk reaktion, der kan fremkaldes hos enhver under ekstreme belastninger. Den psykiatriske behandling søgtes gennemført tidligt og tæt ved fronten med soldatens forbliven i aktiv rolle sammen med sin gruppe.

Fra 1994 har betegnelsen været akut belastningsreaktion, ved vedvarende symptomer posttraumatisk belastningsreaktion.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig