miljøterapi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

miljøterapi, psykiatrisk behandlingsmetode, der søger at fremme muligheden for patienters udfoldelse af praktiske og sociale færdigheder i hjemmet eller under arbejdet ved at inddrage aktiviteter i behandlingsmiljøet med psykologiske eller pædagogiske begrundelser.

Miljøterapi opstod i midten af 1900-t. som en reaktion mod det traditionelle sygehusmiljøs tendens til passivisering af patienterne. Den praktiske udformning afhænger af målgruppen for aktiviteterne. Miljøterapi kan benyttes over for såvel voksne som børn. I sin enkleste form kan behandlingen bestå i oplæring i daglige, nødvendige færdigheder, fx påklædning, madlavning og vask. I såkaldte terapeutiske samfund anvendes en organisationsform, som indebærer, at patienter, behandlere og plejepersonale alle deltager på lige fod i alle en afdelings aktiviteter, fx indkøb, rengøring og planlægning af behandling.

Miljøterapi baseres på forskellige psykologiske teorier. Der skelnes mellem en psykoanalytisk og en indlæringspsykologisk eller pædagogisk form. I den førstnævnte lægges vægt på analyse og tolkning af interpersonelle processer i miljøet, fx reaktionen over for medpatienter og terapeuter, mens der i den sidstnævnte lægges vægt på indlæring af sociale færdigheder, fx ved at styrke selvfølelse og evnen til at udtrykke egne meninger i samvær med andre.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
RRos
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki