Vinterdepression, SAD, Seasonal Affective Disorder, tilstand med tristhed, lavt energiniveau, øget søvnbehov og øget appetit, især trang til søde sager, der begynder i efteråret og ophører i foråret og således følger de mørke måneder. 5 % af den danske befolkning lider af vinterdepression, primært kvinder.

Tilstanden forårsages umiddelbart af faldende lysmængder og temperatur; den optræder stort set ikke længere sydpå, mens en større procentdel af befolkningen i fx Nordnorge lider af vinterdepression. Signalstoffet serotonin spiller muligvis en rolle. Vinterdepression behandles med lysbehandling.

Se også depression.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig