Retslægerådet, lægeligt udvalg, som blev oprettet ved lov i 1909. Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Retslægerådet har således ingen beslutningskompetence.

Det består af indtil 12 læger, som arbejder i to afdelinger, hvoraf den ene behandler retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål. Medlemmerne beskikkes efter offentligt opslag ved kongelig udnævnelse; justitsministeren udpeger blandt medlemmerne en formand og to næstformænd. Derudover har Retslægerådet mulighed for at benytte særlige sagkyndige, i 2011 ca. 200, når sagens beskaffenhed er af en sådan art, at Retslægerådets faste medlemmer ikke alene er i stand til at vurdere sagen på tilstrækkelig højt fagligt grundlag.

Retslægerådet er placeret under Justitsministeriet, og rådets medlemmer og sagkyndige betjenes af et mindre sekretariat. Rådet behandler årlig ca. 1500 sager, som vedrører psykiatriske forhold, specielt strafegnethed, færdselssager med indtagelse af alkohol og/eller lægemidler, visse faderskabssager, sager vedrørende kastration (bl.a. kønsskifteanmodninger) og sager, hvor der har været klaget over medicinalpersonale, langt overvejende læger.

Retslægerådets udtalelser, som er vederlagsfrie, afgives uden brug af lægeligt fagsprog og skal altid være begrundede. Såfremt der ikke er enighed mellem de voterende, skal der afgives dissens.

Retslægerådets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig