dødsfald

Dødsfald, selve den hændelse, at et menneskes liv er ophørt. Der er to forhold, der især har interesse ved dødsfald, nemlig måden, hvorpå dødsfaldet indtræffer, og dødsårsagen.

Der kan registreres en af fire mulige dødsmåder: naturlig død, ulykkestilfælde, selvmord og drab. De tre sidstnævnte dødsmåder kaldes under ét "ikke-naturlig død", respektive "voldelig" eller "voldsom død".

Såvel lægeligt som juridisk er det vigtigt at skelne mellem dødsmåder og dødsårsager. Den samme dødsårsag, fx kvælning eller blødning i hjernen, kan forekomme inden for alle fire dødsmåder. I ganske få tilfælde er det hverken efter et retslægeligt ligsyn eller en retslægelig obduktion muligt at fastslå dødsmåden, mens man derimod i nogle af disse tilfælde meget vel kan fastslå dødsårsagen, fx drukning, forgiftning, svære læsioner mv. Det drejer sig om mindst 100-200 dødsfald om året. Usikkerheden står først og fremmest imellem dødsmåderne selvmord og ulykkestilfælde, men der forekommer helt sikkert lejlighedsvis ikke-erkendte drab.

Af de ca. 51.000 dødsfald, der forekommer årligt i Danmark (2014), udgør de naturlige dødsfald 95-97 %, mens ulykkestilfælde tegner sig for 2-3 % og selvmord for 1-1,2 %. Der forekommer 40-55 drab om året, og som nævnt 100-200 tilfælde, hvor dødsmåden ikke kan fastslås.

De fleste dødsfald har en enkelt, umiddelbart erkendelig dødsårsag, sædvanligvis betinget af en eller flere sygelige tilstande eller læsioner. Lejlighedsvis står man over for tilfælde af såkaldt konkurrerende dødsårsager, idet man ved obduktionen har påvist flere umiddelbart dødelige sygdomme eller læsioner. Disse situationer forekommer hovedsagelig inden for gruppen af ikke-naturlige dødsfald, men i sjældne tilfælde ses det også i gruppen af naturlig død, fx tilstedeværelsen af en blodprop i hjertet og en hjerneblødning hos samme person.

Især inden for gruppen af ulykkestilfælde finder man eksempler på konkurrerende dødsårsager, idet specielt de voldeligt betingede ulykkesdødsfald, fx trafikulykker, kan fremvise flere hver for sig dødelige læsioner hos den samme person. I disse tilfælde kan det være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at udpege en af læsionerne som ansvarlig for dødens indtræden, ligesom fx en lungebetændelse opstået under det af læsionerne nødvendiggjorte sengeleje kan være medvirkende.

Inden for gruppen af naturlig død er langt de fleste tilfælde forventede, idet dødsfaldet indtræder efter en erkendt alvorlig sygdom eller hos meget gamle personer. Nogle individer dør uventet som følge af en pludseligt opstået sygdom, fx som følge af en hjerneblødning eller af en blodprop i hjertets kranspulsårer; hertil slutter sig også de såkaldte vuggedødsfald, som rammer tilsyneladende fuldstændig raske børn inden for det første leveår. Tilsammen udgør disse uventede dødsfald 3-4 % af alle dødsfald.

Ved visse dødsfald skal der efter lovgivningen foretages såkaldt retslægeligt ligsyn med politiets medvirken. Det drejer sig først og fremmest om dødfundne personer, pludselige uventede dødsfald, ulykkestilfælde, selvmord og drab samt andre tilfælde, hvor der kan gøres straf- eller erstatningskrav gældende over for en anden person. Disse dødsfald udgør ret konstant 10-12 % af samtlige dødsfald i Danmark.

Et stort antal naturlige dødsfald kommer til retslægelig undersøgelse. Det gælder personer, som findes døde, eller hos hvem døden indtræder pludseligt og lægeligt uventet samt dødsfald, som indtræder under arbejde, og hvor det ikke kan udelukkes, at det kan dreje sig om en arbejdsulykke, fx en forgiftning, en elektricitetsskade eller lignende.