Arbejdsmedicin (arbejdsmedicinsk forskning), Arbejdsmedicinsk forskning søger at finde sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og helbredseffekter hos mennesker; er dermed en del af den samfundsmedicinske forskning. Den retter sig mod bestemte erhvervsgrupper og personer, der er udsat for veldefinerede arbejdsmiljøpåvirkninger.

Til støtte for forskningen udføres en del dyreeksperimentelle undersøgelser, især hvad angår giftrisiko (toksikologi). Det er dog vanskeligt at overføre resultater fra dyreforsøg til mennesker. Undersøgelser af mennesker er absolut nødvendige, og ved disse undersøgelser anvendes den epidemiologiske forskningsmetode. I princippet udføres forskningen ved hjælp af fire forskellige epidemiologiske metoder: registerforskning, tværsnitsundersøgelser, fortløbende, såkaldt prospektive undersøgelser og case-kontrol-undersøgelser.

Ved registerundersøgelser anvendes registre over erhvervstilknytningsforhold. Oplysninger i disse sammenstilles med dødeligheds- og sygelighedsregistre, fx kræftregistre. Herved kan man afsløre større hyppighed af bestemte sygdomme inden for visse erhvervsgrupper. I andre tilfælde kan man påvise en hyppigere forekomst af sygdomme hos personer, der er udsat for samme påvirkning, fx fysisk, i forskellige erhverv. Fordelen ved registerundersøgelser er, at man kan undersøge meget store grupper, fx en hel nations erhvervsaktive personer, hvilket giver en meget stor statistisk styrke. Ulempen ved registerundersøgelser er, at man ved meget lidt om de enkelte individer, som findes i registeret. Af denne grund kan man ikke tage højde for konkurrerende årsagsfaktorer (confounders).

Ved en tværsnitsundersøgelse kan man sammenligne en erhvervsgruppe eller en gruppe arbejdende, som er udsat for en bestemt påvirkning, med socialt sammenlignelige grupper, der ikke er udsat for en given arbejdsmiljøpåvirkning. Fordelene ved sådanne undersøgelser er, at man kan inkludere mange forhold i undersøgelsen og dermed registrere en lang række andre mulige forklaringsfaktorer. Ulemperne er, at man ikke får oplysning om personer, som har forladt arbejdet netop pga. sygdom.

Prospektive undersøgelser kan udføres ved en senere gentagelse af en tværsnitsundersøgelse på de samme personer. Fordelen ved denne undersøgelsestype er, at man får et tidsforløb, hvor det at blive udsat for en skade går forud for en evt. effekt, hvilket letter fortolkningen af undersøgelsesresultaterne. Undersøgelsestypen har i øvrigt de samme fordele som tværsnitsundersøgelsen, idet ulempen er store omkostninger og et tidsforløb, inden man får brugbare resultater af undersøgelsen.

Ved case-kontrol-undersøgelsen undersøges en gruppe syge personer, og denne gruppe sammenlignes med en egnet kontrolgruppe. Herefter analyseres, hvor mange af de syge og hvor mange af kontrolgruppen der har været udsat for en given arbejdsmiljøpåvirkning. Fordelen ved denne undersøgelsestype er, at den ofte er mindre bekostelig end flere andre undersøgelsestyper. Den kan endvidere give et hurtigt svar. Ulempen er metodemæssige problemer med definition af sygdoms- og kontrolgruppe. Den epidemiologiske arbejdsmedicinske forskning er i stærk udvikling, takket være store fremskridt inden for den elektroniske databehandling og biostatistikken.

Læs mere om arbejdsmedicin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig