Epidemiologiske forskningsresultater må tolkes med varsomhed; det gælder ikke mindst ikke-eksperimentelle undersøgelser, case-kontrol-undersøgelser med stort bortfald og undersøgelser, der er baseret på usikre data. Undersøgelser af faktorer, der er tæt korreleret med andre mulige årsager (som fx undersøgelser af kostvaner), kan ofte medføre fejlagtige resultater på grund af confounding (se nedenfor). Ved eksponeringsundersøgelser præsenteres undersøgelsens resultat oftest i form af en relativ risiko, der angiver, hvor mange gange større sygdomsrisikoen var i gruppen af eksponerede i forhold til gruppen af ikke-eksponerede.
Der er en nedre grænse for, hvor svage sammenhænge (associationer) epidemiologiske studier kan identificere med rimelig sikkerhed. Rygeres relative risiko for at få lungekræft som midaldrende er ca. 10 (1000% overrisiko), hvilket er en meget stærk association, som næppe kan forklares ud fra almindelige fejlkilder. En relativ risiko på fx 1,30 for leukæmi blandt børn, der bor direkte under højspændingsledninger, er derimod en svag association (30% overrisiko), hvor det er svært at udelukke andre tolkningsmuligheder.
De fleste metodologiske problemer kan rubriceres under confounding, selektionsbias eller informationsbias. Man taler om confounding, hvis de fundne sammenhænge helt eller delvis skyldes en sammenhæng mellem den studerede eksponering og andre årsagsforhold. Børn, der bor tæt på højspændingsledninger, har muligvis en anden udsættelse for infektioner, der kunne være blandt årsagerne til leukæmi. Dette kunne tænkes, hvis deres leg og samvær med andre børn adskiller sig fra det mønster, der ses i familier, der ikke bor tæt på højspændingsledninger.
Selektionsbias er en anden fejlkilde, som skyldes, at undersøgelsesgruppen deltager i projektet efter udvælgelseskriterier, der medfører systematiske fejl. Manglende lyst til at ville være med i undersøgelsen (bortfald) er en af de hyppigste årsager til selektionsbias. Ønsker man fx at undersøge, om p-piller øger risikoen for blodpropper, så vil kvinder med denne sygdom, og som har brugt p-piller, som regel gerne deltage. Derimod vil kvinder, som ikke har brugt p-piller, eller som ikke har været syge, være mindre motiverede. En sådan manglende deltagelse kan føre til, at undersøgelsens resultater bliver forkerte og i det anførte eksempel vil vise en for høj relativ risiko.
Informationsbias. Ofte er man nødt til at arbejde med usikre data. Dette gælder sygdomsdiagnoser, oplysninger om kostforhold, arbejdsmiljøbelastninger etc. Usikre data, der er lige usikre i de grupper, der sammenlignes, vil som regel give lavere associationsmål end de sande høje værdier. Hvis usikkerheden er forskellig i grupperne, der sammenlignes, kan resultaterne blive helt misvisende, og kvalitetskontrol af data er et nødvendigt led i enhver seriøs epidemiologisk undersøgelse. Til trods for brug af sofistikerede statistiske analyser og it-mæssige muligheder for at håndtere store datamængder bliver resultatet af epidemiologiske undersøgelser ikke meget bedre end de data, der anvendes, og de metoder, der bruges.
Kun meget sjældent vil enkelte undersøgelser alene kunne påvise årsagssammenhænge. Flere studier med ensartede resultater i forskellige befolkningsgrupper og med forskellige design er oftest nødvendige. Hvis en undersøgelse også viser dosis-respons-sammenhænge, det vil fx sige en stigende relativ risiko ved en stigende eksponering, og der også findes en plausibel biologisk forklaring, øges sandsynligheden for, at man har fundet en sygdomsårsag.
Epidemiologiske undersøgelser sættes i gang af mange forskellige grunde. Hvis man har en ophobning af syge i en bestemt region, i en bestemt tidsperiode (et cluster), vil der være behov for at udforske årsagerne til denne ophobning. Hvis en ny sygdom opstår (fx aids), eller hvis en sygdom optræder epidemisk, er der behov for forskning. For mange sygdomme kender man kun lidt til deres årsager, og nye resultater fra andre studier af beslægtede sygdomme eller udvikling af nye analysemetoder kan igangsætte ny forskning. Epidemiologisk forskning igangsættes også, hvis der er behov for at vurdere bivirkninger ved en ny behandling eller helbredskonsekvenserne af miljøpåvirkninger, specifikke levevaner eller arbejdsmiljøforhold. Epidemiologisk forskning er derfor centralt placeret i et sundhedsvæsen, der som mål har at sikre den mindst mulige sygelighed i befolkningen.
Læs også om husdyr og epidemiologi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.