Hormonforstyrrende stoffer er syntetiske og naturligt forekommende stoffer, der på forskellige måder forstyrrer den naturlige hormonbalance i dyr og mennesker. Deres virkning kan skyldes en direkte vekselvirkning (interaktion) med de naturlige hormoners receptorer; nogle stoffer efterligner de naturlige hormoners virkning (agonister), og andre blokerer for de naturlige hormoners virkning (antagonister).
Nogle hormonforstyrrende stoffer virker uden at påvirke hormonreceptorerne, der ellers normalt er nødvendige for at frembringe et hormons virkning inde i cellerne. Andre hormonforstyrrende stoffer virker ved at påvirke kroppens produktion eller nedbrydning af specifikke hormoner eller hormonreceptorer.
Der har været mest fokus på de såkaldte miljø- eller xenoøstrogener, der efterligner effekten af det naturlige østrogen. I naturen og hos forsøgsdyr er det vist, at miljøøstrogener bl.a. kan forårsage hunlig udvikling (feminisering) af hanner, nedsat frugtbarhed og misdannelser af kønsorganerne. En eventuel virkning af hormonforstyrrende stoffer hos mennesker er ikke lige så grundigt undersøgt, men stofferne mistænkes for at kunne medføre lignende effekter her. Interessen er også øget for stoffer, der blokerer for virkningen af østrogen (antiøstrogener) og mandlige kønshormoner (antiandrogener). Der er desuden blevet påvist miljøstoffer, som forstyrrer virkningen af skjoldbruskkirtlens hormoner.
Kendte miljøøstrogener inkluderer en række forskellige kemikalier, fx nogle med udbredt anvendelse inden for plastindustri og i vaske- og sprøjtemidler. Miljøøstrogener kan også stamme fra lægemidler med østrogenvirkning, fx p-piller, som udledes til miljøet via spildevand. Desuden findes der i mange forskellige planter, især forskellige arter af bælgfrugter og kløver, en række naturligt forekommende xenoøstrogener (fytoøstrogener).
De fleste syntetiske hormonforstyrrende stoffer har langt mindre effekt end kroppens egne hormoner. Laboratorieforsøg har således vist, at der skal i størrelsesordenen 100.000-1.000.000 gange mere til af de syntetiske hormonforstyrrende stoffer end af naturlige hormoner for at opnå den samme effekt. Dette gælder dog ikke for lægemidler, som netop er fremstillet med henblik på effektiv virkning.
En anden gruppe meget kraftige xenohormoner er de såkaldte kødhormoner, der bl.a. i USA gives til kødkvæg for at opnå et højere kødudbytte. Denne gruppe stoffer består bl.a. af zeranol, der har en meget kraftig østrogenvirkning, og trenbolonacetat, der har en meget kraftig androgenvirkning. Brugen af disse stoffer til kvæg og import af kød fra kvæg behandlet med disse stoffer er forbudt i EU ud fra mistanken om, at der kan findes rester af stofferne i kødet. Langt hovedparten af de indgivne kødhormoner udskilles dog via urinen til miljøet inden slagtning. Effekten på miljøet af udledning af kødhormoner og deres nedbrydningsprodukter er ikke kendt.
De naturligt forekommende hormoner, både kroppens egne og fytoøstrogenerne, nedbrydes hurtigt i kroppen, hvorimod mange af de syntetiske hormonforstyrrende stoffer kun nedbrydes langsomt i kroppen. Også i miljøet har mange af disse stoffer vist sig at være meget svært nedbrydelige. Derfor ophobes mange af dem i både miljøet og i kroppen af dyr og mennesker. Miljøøstrogener kan have meget forskellig kemisk struktur, og det er ikke muligt ud fra denne at afgøre, om et stof har hormonforstyrrende virkning eller ej.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.