Miljømedicin (Forebyggelse), af miljøbetingede sygdomme er en vigtig samfundsopgave. Det er dog i praksis umuligt eller urealistisk at fjerne al forurening. Ikke desto mindre har den enkelte borger en vis forventning om en tilværelse uden unødig angst for sygdomsfremkaldende faktorer i omgivelserne. Ønsket herom er ofte i modstrid med hensynet til samfundets økonomi. Risikovurdering benyttes ofte som en metode til at fremlægge den eksisterende dokumentation som udgangspunkt for en beslutning.

Ansvaret for den forebyggende indsats er i vidt omfang henlagt til offentlige myndigheder, som ofte har sektoropdelt indsatsen. Da eksponeringerne ikke nødvendigvis respekterer de samme grænser, stiller forureningsbekæmpelsen store krav til koordination. Ligeledes gælder det, at forureninger og farlige produkter kan passere landegrænser; indsatsen kan derfor kræve internationalt samarbejde (se miljøsamarbejde). Forebyggelse kan rette sig mod forskellige angrebspunkter. Den primære forebyggelse søger at fjerne årsagen til eksponeringen, fx ved at udskifte et farligt stof med et mindre farligt eller en forurenende proces med en mere hensigtsmæssig (se renere teknologi). Sekundær forebyggelse kan ske ved at søge at mindske eksponeringen, fx ved at bygge højere skorstene, således at røggasserne fortyndes i højere luftlag. Endelig kan man ved tertiær forebyggelse søge at beskytte forbrugeren ved at udsende advarsler eller vejledninger. Forebyggelsen bør målrettes mod de risikogrupper, der i særlig grad vil kunne pådrage sig skadelige påvirkninger. Motionsløbere i storbyer er således mere udsat for luftforurening end andre, ligesom lystfiskere i højere grad udsættes for forureningsstoffer fra vandmiljøet. Samme eksponering kan også give anledning til en øget risiko, hvis optagelsen i kroppen er forøget. Dette gælder fx spædbørn, som meget lettere optager fremmede stoffer fra tarmen end voksne. Endelig kan nogle mennesker være mere sårbare for en skadelig påvirkning, fx gravide, nyfødte eller patienter med en kronisk sygdom. Genetiske forhold kan desuden spille en rolle. Miljøbetingede risici er derfor ikke ligeligt fordelt i befolkningen. Det er tilmed sandsynligt, at forureningen går mest ud over personer, der i forvejen er dårligt stillede. Dette gælder først og fremmest de erhvervsbetingede eksponeringer, men sikkert også for personer, der bor i nærheden af kemikaliedepoter, forurenende virksomheder eller tæt trafik. En skæv fordeling forekommer også i international forstand. Pga. strenge regler i Danmark og lignende lande flytter nogle af de forurenende virksomheder til lande med lempeligere regler. I disse lande er der imidlertid samtidig dårligere muligheder for at afbøde de skadelige virkninger.

Nogle forurenende stoffer kan ophobes i miljøet (se bioakkumulation). Hvis de medfører skader på arveanlæggene, vil de deraf følgende miljøbetingede sygdomme kunne ramme kommende generationer. Den forebyggende indsats er en kompliceret opgave, ikke mindst fordi de mange forureninger er utilstrækkeligt undersøgt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig