hjerte

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• koronararterier
• coeur
• diastole

Fundet ved søgning på hjerte
Til forsiden

Hjerte. Hjertet sidder hos mennesket midt i brystet bag brystbenet (her set forfra), men er asymmetrisk, således at det kraftigste udslag sker mod kroppens venstre side. Hos et fåtal er brysthulens organer og dermed også hjertet placeret spejlvendt, men dette vil som regel først blive opdaget ved en eventuel røntgenundersøgelse; stetoskopering af hjertelyde er sjældent nok til at fastslå hjertets placering.

hjerte, organ hos visse større, flercellede dyr, der udgør en særlig muskuløs del af blodkarsystemet, gennem hvilket det pumper blodet rundt. Hjertet ligger enten i kropshulen eller i en hjertesæk, hvilket tillader dets volumenændringer under pumpearbejdet. Se også blod og blodkredsløb.

Hvirvelløse dyr

Hos ledorme (fx regnorm) og leddyr (fx krebsdyr og insekter) er en større eller mindre del af rygblodkarret muskuløst, men suppleres ofte hos de førstnævnte af flere mindre hjerter. De allerfleste bløddyr (snegle, muslinger og blæksprutter) har et enkelt hjerte bestående af et eller to tyndvæggede forkamre, der modtager blodet fra gæller eller lunge, samt et tykvægget hjertekammer, der pumper blodet ud i kroppens store arterier.

Hvirveldyr

Hos hvirveldyr ligger hjertet forrest i kroppen, nær bugsiden. Hos gælleåndende fisk har det bagest en venesæk, der modtager blodet fra kroppens store vener, og foran denne et forkammer og et tykvægget hjertekammer. Hjertekammeret pumper blodet fremad i arterier, der leder til gællerne, gællearteriestammen, og skaber samtidig et undertryk i den omliggende hjertesæk, hvorved forkammeret udvides og fyldes med blod fra venesækken.

Hjerte. Gennemskåret haj- og frøhjerte vist fra siden (haj) og bugsiden (frø); blodets strømretning er angivet med pile.

Paddernes larver har et lignende hjerte, men hos de primært lungeåndende voksne padder deles forkammeret på langs, således at højre halvdel modtager afiltet blod fra kroppen og venstre halvdel iltet blod fra lungerne; i hjertekammeret blandes de to typer blod. En lignende tendens til opdeling af hjertets forkammer ses hos lungefisk.

Krybdyrs hjerte er bygget som voksne padders, men hos krokodiller er også hjertekammeret delt på langs. Hos fugle og pattedyr er både for- og hjertekammer delt i en højre og venstre halvdel; det højre forkammer modtager afiltet blod fra kroppen, og dette sendes via højre hjertekammer til lungerne, hvor blodet iltes og returneres til venstre forkammer. Venstre hjertekammer, som er hjertets mest muskuløse del, pumper derefter blodet ud i kroppen. Ventilagtige klapper mellem hvirveldyrenes for- og hjertekamre samt hjertekammer og arterier sikrer en ensrettet blodstrøm, men hos de beslægtede hvirvelløse sækdyr driver hjertet med mellemrum blodet i modsatte retninger.

Læs også om menneskets hjerte og om hjertets symbolske betydning.


Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Hjerte. Menneskehjertets opbygning (set forfra); i det opskårne hjerte th. er blodstrømmens retning angivet med pile.

© Dette billede må du ...

Hjerte. Gennemskåret haj- og frøhjerte vist fra siden (haj) og bugsiden (frø); blodets strømretning er angivet med pile.

© Dette billede må du ...

Hjerte. Hjertet sidder hos mennesket midt i brystet bag brystbenet (her set forfra), men er asymmetrisk, således at det kraftigste udslag sker mod kroppens venstre side. Hos et fåtal er brysthulens organer og dermed også hjertet placeret spejlvendt, men dette vil som regel først blive opdaget ved en eventuel røntgenundersøgelse; stetoskopering af hjertelyde er sjældent nok til at fastslå hjertets placering.

Viser 3 af 3 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+244937.801.svg (278.82 kB)

Hjerte. Menneskehjertets opbygning (set forfra); i det opskårne hjerte th. er blodstrømmens retning angivet med pile.

Admin

06/03/2009

[+244938.801.svg (176.47 kB)

Hjerte. Gennemskåret haj- og frøhjerte vist fra siden (haj) og bugsiden (frø); blodets strømretning er angivet med pile.

Admin

06/03/2009

 27122031.swf (53.85 kB)

Hjerte.

Admin

06/03/2009

[+358573.801.svg (164.83 kB)

Hjerte. Hjertet sidder hos mennesket midt i brystet bag brystbenet (her set forfra), men er asymmetrisk, således at det kraftigste udslag sker mod kroppens venstre side. Hos et fåtal er brysthulens organer og dermed også hjertet placeret spejlvendt, men dette vil som regel først blive opdaget ved en eventuel røntgenundersøgelse; stetoskopering af hjertelyde er sjældent nok til at fastslå hjertets placering.

Admin

06/03/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
26/10/2009
Cliff Hansen
20/02/2009
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
JøLü
30/01/2009
Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki