| Læs også |
|---|
| • kønsorganer • hjerte • hjerne Det er de mest læste artikler i emnet Sammenlignende anatomi og fysiologi |
| Til forsiden |
© Erik Leenders/Jørgen Tranum-Jensen
Hjerte. Hjertet sidder hos mennesket midt i brystet bag brystbenet (her set forfra), men er asymmetrisk, således at det kraftigste udslag sker mod kroppens venstre side. Hos et fåtal er brysthulens organer og dermed også hjertet placeret spejlvendt, men dette vil som regel først blive opdaget ved en eventuel røntgenundersøgelse; stetoskopering af hjertelyde er sjældent nok til at fastslå hjertets placering.
hjerte, organ hos visse større, flercellede dyr, der udgør en særlig muskuløs del af blodkarsystemet, gennem hvilket det pumper blodet rundt. Hjertet ligger enten i kropshulen eller i en hjertesæk, hvilket tillader dets volumenændringer under pumpearbejdet. Se også blod og blodkredsløb.
Hos ledorme (fx regnorm) og leddyr (fx krebsdyr og insekter) er en større eller mindre del af rygblodkarret muskuløst, men suppleres ofte hos de førstnævnte af flere mindre hjerter. De allerfleste bløddyr (snegle, muslinger og blæksprutter) har et enkelt hjerte bestående af et eller to tyndvæggede forkamre, der modtager blodet fra gæller eller lunge, samt et tykvægget hjertekammer, der pumper blodet ud i kroppens store arterier.
Hos hvirveldyr ligger hjertet forrest i kroppen, nær bugsiden. Hos gælleåndende fisk har det bagest en venesæk, der modtager blodet fra kroppens store vener, og foran denne et forkammer og et tykvægget hjertekammer. Hjertekammeret pumper blodet fremad i arterier, der leder til gællerne, gællearteriestammen, og skaber samtidig et undertryk i den omliggende hjertesæk, hvorved forkammeret udvides og fyldes med blod fra venesækken.
Hjerte. Gennemskåret haj- og frøhjerte vist fra siden (haj) og bugsiden (frø); blodets strømretning er angivet med pile.
Paddernes larver har et lignende hjerte, men hos de primært lungeåndende voksne padder deles forkammeret på langs, således at højre halvdel modtager afiltet blod fra kroppen og venstre halvdel iltet blod fra lungerne; i hjertekammeret blandes de to typer blod. En lignende tendens til opdeling af hjertets forkammer ses hos lungefisk.
Krybdyrs hjerte er bygget som voksne padders, men hos krokodiller er også hjertekammeret delt på langs. Hos fugle og pattedyr er både for- og hjertekammer delt i en højre og venstre halvdel; det højre forkammer modtager afiltet blod fra kroppen, og dette sendes via højre hjertekammer til lungerne, hvor blodet iltes og returneres til venstre forkammer. Venstre hjertekammer, som er hjertets mest muskuløse del, pumper derefter blodet ud i kroppen. Ventilagtige klapper mellem hvirveldyrenes for- og hjertekamre samt hjertekammer og arterier sikrer en ensrettet blodstrøm, men hos de beslægtede hvirvelløse sækdyr driver hjertet med mellemrum blodet i modsatte retninger.
Læs også om menneskets hjerte og om hjertets symbolske betydning.
Bøger fra g.dk fundet ved søgning på hjerte
Den ubundne sjæl skriver sig lige ind i hjertet på det moderne menneske med sit enkle sprog og nutidige eksempler på, hvordan man på en fordomsfri måde kan undersøge sine egn ... Læs mere
Hjerte i livet er en kampbog. For der er kamp om hjertet. Det er et vovestykke at følge sit hjerte. Den, der vover det, vil opleve, at kampen er alt andet end harmløs ... Læs mere
NU SOM LYDBOG! Det intelligente hjerte er en bog, der er skrevet med hjertet for hjertet – og hvor man kan mærke hjertets dybe visdom. Den er en invitation til at ... Læs mere
Det intelligente hjerte er en bog, der er skrevet med hjertet for hjertet – og hvor man kan mærke hjertets dybe visdom. Den er en invitation til at finde lø ... Læs mere
© Erik Leenders/Jørgen Tranum-Jensen
Hjerte. Menneskehjertets opbygning (set forfra); i det opskårne hjerte th. er blodstrømmens retning angivet med pile.
Hjerte. Gennemskåret haj- og frøhjerte vist fra siden (haj) og bugsiden (frø); blodets strømretning er angivet med pile.
© Erik Leenders/Jørgen Tranum-Jensen
Hjerte. Hjertet sidder hos mennesket midt i brystet bag brystbenet (her set forfra), men er asymmetrisk, således at det kraftigste udslag sker mod kroppens venstre side. Hos et fåtal er brysthulens organer og dermed også hjertet placeret spejlvendt, men dette vil som regel først blive opdaget ved en eventuel røntgenundersøgelse; stetoskopering af hjertelyde er sjældent nok til at fastslå hjertets placering.
Viser 3 af 3 billeder
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 244937.801.svg (278.82 kB) Hjerte. Menneskehjertets opbygning (set forfra); i det opskårne hjerte th. er blodstrømmens retning angivet med pile. | Admin 06/03/2009 | |
| [+] 244938.801.svg (176.47 kB) Hjerte. Gennemskåret haj- og frøhjerte vist fra siden (haj) og bugsiden (frø); blodets strømretning er angivet med pile. | Admin 06/03/2009 | |
| 27122031.swf (53.85 kB) Hjerte. | Admin 06/03/2009 | |
| [+] 358573.801.svg (164.83 kB) Hjerte. Hjertet sidder hos mennesket midt i brystet bag brystbenet (her set forfra), men er asymmetrisk, således at det kraftigste udslag sker mod kroppens venstre side. Hos et fåtal er brysthulens organer og dermed også hjertet placeret spejlvendt, men dette vil som regel først blive opdaget ved en eventuel røntgenundersøgelse; stetoskopering af hjertelyde er sjældent nok til at fastslå hjertets placering. | Admin 06/03/2009 |
© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki