hjerte

Hos hvirveldyr ligger hjertet forrest i kroppen, nær bugsiden. Hos gælleåndende fisk har det bagest en venesæk, der modtager blodet fra kroppens store vener, og foran denne et forkammer og et tykvægget hjertekammer. Hjertekammeret pumper blodet fremad i arterier, der leder til gællerne, gællearteriestammen, og skaber samtidig et undertryk i den omliggende hjertesæk, hvorved forkammeret udvides og fyldes med blod fra venesækken.

© Beth Beyerholm

Hjerte. Gennemskåret haj- og frøhjerte vist fra siden (haj) og bugsiden (frø); blodets strømretning er angivet med pile.

Paddernes larver har et lignende hjerte, men hos de primært lungeåndende voksne padder deles forkammeret på langs, således at højre halvdel modtager afiltet blod fra kroppen og venstre halvdel iltet blod fra lungerne; i hjertekammeret blandes de to typer blod. En lignende tendens til opdeling af hjertets forkammer ses hos lungefisk.

Krybdyrs hjerte er bygget som voksne padders, men hos krokodiller er også hjertekammeret delt på langs. Hos fugle og pattedyr er både for- og hjertekammer delt i en højre og venstre halvdel; det højre forkammer modtager afiltet blod fra kroppen, og dette sendes via højre hjertekammer til lungerne, hvor blodet iltes og returneres til venstre forkammer. Venstre hjertekammer, som er hjertets mest muskuløse del, pumper derefter blodet ud i kroppen. Ventilagtige klapper mellem hvirveldyrenes for- og hjertekamre samt hjertekammer og arterier sikrer en ensrettet blodstrøm, men hos de beslægtede hvirvelløse sækdyr driver hjertet med mellemrum blodet i modsatte retninger.

Læs også om menneskets hjerte og om hjertets symbolske betydning.