Lysorganer, hudområder eller kirtler, der kontinuerligt eller glimtvis udsender biologisk lys, skabt ved iltning af luciferin under medvirken af luciferase, se bioluminescens. Processen, der sker under ganske ringe varmeudvikling, er reversibel, idet luciferin gendannes i lyspauserne.

Lysudsendende insekter (fx sankthansorm, ildfluer) kan øge eller mindske lyset ved regulering af ilttilførslen via trakéerne. Hos de planktoniske ildpølser (en gruppe af sækdyr) dannes lyset af symbiontiske bakterier. Ildpølser kan optræde i enorme sværme og om natten svagt oplyse større områder af havet.

Hos mange dybhavslevende krebsdyr, blæksprutter og fisk er lysorganerne nedsænkede under huden som mindre, kompakte legemer med en øjeagtig bygning; de er indadtil isoleret af et bægerformet pigmentlag eller/og en lysreflektor og udadtil forsynet med en linse. Sådanne lysorganer kan danne lysmønstre, der er karakteristiske for arten og sandsynligvis tjener som genkendelses- og kommunikationssignaler.

Hos mange fisk i havets tusmørkezone (200-1000 m dybde) er lysorganerne jævnt fordelt på bugen og rettet nedad, sandsynligvis for at udviske kroppens svagt mørke omrids, når den ses nedefra. Spektralsammensætningen af lyset svarer stort set til sammensætningen af det nedfaldende lys på de dybder, hvor dyrene lever. For at camouflere sig effektivt kan disse dyr oven i købet dæmpe eller øge styrken af det udsendte lys i takt med døgnsvingningerne af det ovenfra kommende lys.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig