sanser

© Martin Bassett

Sanser. Øjealger, slægten Euglena, er meget almindelige i næringsrigt vand, der kan farves stærkt grønt pga. algernes kloroplaster (grønkorn). Flagellen i algens forende aktiveres ved belysning af basallegemet, hvorved algen svømmer fremad i flagellens retning, mens den roterer om sin længdeakse. Nær basallegemet findes der en pigmenteret øjeplet (stigma), der kaster skygge på basallegemet, når algen svømmer med siden til lyskilden, men ikke, når den svømmer mod den. Vha. denne simple sansemekanisme retter algen sin svømmeretning ind mod lyset, da bevægelser i andre retninger hæmmes.

sanser, de midler, hvormed en levende organisme registrerer egenskaber og tilstande i omverdenen (exteroception) og i organismen selv (interoception) som grundlag for reaktioner, oftest sådanne, der i den givne situation er hensigtsmæssige for organismens overlevelse, trivsel og forplantning.

Evnen til at sanse er i videste forstand en egenskab ved alt levende. Selv simple encellede organismer kan tillægges sansefunktioner, fx øjealgen Euglena, der svømmer fra mørke mod lys for at skaffe energi til sine kloroplaster (grønkorn), og bevægelige bakterier, der ved kemisk exteroception tiltrækkes af en næringskilde (kemotaksi) eller ved interoception af stofskiftebalancen registrerer dårlige livsbetingelser og i konsekvens heraf overgår i et sporestadium mhp. langtidsoverlevelse.

Også planter kan tillægges en form for sansefunktioner, når fx bladene vendes mod lyset, og rødderne vokser fra tørre mod fugtige jordlag. I almindelig sprogbrug knyttes begrebet sanser dog mere snævert til de højerestående flercellede dyr med specielle sanseorganer, hvis signaler behandles i et nervesystem, hvorfra eventuelle reaktioner på sansepåvirkningerne udløses.

Sanseorganerne og nervesystemet har op gennem dyreriget generelt udviklet sig mod en stigende forfinelse i evnen til differentiering og analyse af sansepåvirkninger og således, at den enkelte dyreart udviser specialiseringer, som ofte tydeligt afspejler dens evolutionære tilpasning til bestemte livsbetingelser, fx et specielt følsomt natsyn, hørelse i ultralydområdet, ekstremt følsom lugtesans for bestemte molekyler, sans for infrarød stråling til lokalisering af varmblodet bytte eller magnetisk sans til brug ved navigering.