Seksuel dysfunktion, forbigående eller mere vedvarende funktionsforstyrrelser i relation til seksuel lyst, ophidselse eller udløsning. Tidligere anvendtes betegnelserne frigiditet og impotens, hvoraf den første næsten er gået af brug.

Hos begge køn forekommer lystproblemer; ofte er evnen til at gennemføre samleje bevaret.

Forstyrret seksuel ophidselse kan hos mænd vise sig som rejsningsproblemer (erektiv dysfunktion), hos kvinder ved utilstrækkelig blodfylde og fugtning af kønsorganer, måske samlejesmerter.

Forstyrrelser i udløsningen forekommer hos begge køn, især ved samleje, sjældnere ved masturbation. Hos mænd hyppigst i form af for hurtig sædafgang (ejaculatio præcox), sjældnere som forsinket, evt. udeblivende sædafgang (ejaculatio retarda). Med begge former følger ofte reduceret orgasme. Hos kvinder ses svækket, evt. udeblivende orgasme (anorgasme).

Vaginisme (skedekrampe) medfører, at samleje vanskeligt, ofte slet ikke kan gennemføres, idet indførelse i vagina af en finger eller penis udløser smerter. Derimod er lyst og orgastisk evne ofte bevaret.

Ofte medfører seksuel dysfunktion 1) præstationsangst, dvs. frygt for ikke at kunne fungere seksuelt, når det forventes, 2) genital fiksering, dvs. at opmærksomheden især er rettet mod kønsorganernes funktion, ikke parternes samspil, 3) orgasmejagt, dvs. at samværet er centreret om orgasmen, alle stadier før og efter negligeres, 4) tab af umiddelbarhed, oplevelsen af at blive iagttaget eller iagttage sig selv (spectatoring).

Årsager

Baggrunden for seksuelle dysfunktioner kan være utilfredsstillende livsvilkår og/eller et komplekst samspil af legemlige og psykiske årsager. Heri kan indgå: 1) fysiske faktorer: handicap, sygdomme, lægemidler, kirurgiske og medicinske indgreb, svangerskab, fødsel og aldersbetingede faktorer; 2) uvidenhed og misforståelser; 3) utilstrækkelig stimulation og dårlig teknik; 4) psykologiske faktorer; 5) konflikter og magtkampe partnerne imellem; 6) kommunikationsproblemer.

De fysiske faktorer må afhjælpes i den udstrækning, det er muligt, men de forklarer ikke nødvendigvis hele den seksuelle problematik, endsige udelukker, at også psykologiske faktorer spiller en væsentlig rolle (psykisk overbygning).

Mangelfuld viden og teknik kan imødegås gennem oplysning og pædagogiske foranstaltninger. Levevilkår, der vedligeholder dysfunktionen, må vurderes, om muligt ændres. Psykologiske faktorer, konflikter og magtkampe samt kommunikationsproblemer kan bearbejdes med en kombination af indsigtsgivende psykoterapi og kropslige øvelser.

Behandling

Moderne sexterapi eller samlivsterapi, der er opstået på baggrund af W.H. Masters og V.E. Johnsons forskning 1950-70, benytter sig af erfaringer fra psykoanalytisk orienteret psykoterapi, parterapi og familieterapi samt forskellige former for kropsterapi. I behandlingen kan indgå kommunikationsøvelser og visse sexologiske teknikker, der afprøves hjemme, men bearbejdes i behandlingssessionerne. Især kan nævnes: 1) Sensualitetstræning, der har til formål at (gen)optræne evnen til at give og modtage berøringer og opøve brugen af alle sanser for derved at opnå psykisk og kropslig kontakt. Sædvanligvis indledes med ikke-genitale berøringer, senere også berøring af kønsorganerne. Sensualitetstræning indgår i behandlingen af de fleste seksuelle dysfunktioner. 2) Stop-start-teknik, der især har til formål at opøve kontrol med ejakulationsrefleksen, bl.a. ved for hurtig sædafgang. Teknikken forudsætter et nøje samarbejde mellem de to parter. Manden stimuleres til rejsning, og stimulationen fortsætter, indtil han kan mærke, at yderligere stimulation fører til sædafgang. Han siger til, og partneren ophører straks med stimulationen. Efter en kort pause gentages proceduren, indtil manden tredje eller fjerde gang stimuleres til sædafgang. Ofte må der en del forsøg til, før teknikken virker. Denne teknik kan også afhjælpe erektionsproblemer. 3) Masturbationsøvelser har for begge køn det formål, at man bliver fortrolig med egen krop og lærer egne seksuelle reaktioner at kende. Især kvinder, der endnu ikke har oplevet orgasme, kan have udbytte heraf. 4) Vaginaldilatatorer (afrundede stave af glas, metal, plastic etc. i forskellig størrelse fra meget tynde og til et omfang svarende til en rejst penis) anvendes i nogle tilfælde i behandling af vaginisme. Ikke for at "udblokke" skeden, men for at kvinden gradvist uden angst kan rumme større og større genstande i skeden. I stedet for dilatatorer kan fingrene anvendes i visse tilfælde.

Ovennævnte teknikker udføres i samarbejde mellem personen/parret og behandleren som en del af en overordnet psykoterapi. Som behandlingen skrider frem, tegner der sig gerne et mønster, hvor det bliver tydeligere, hvor parterne går fejl af hinanden, hvor de hver for sig har deres blinde pletter, og hvor der er nogle resurser at bygge på. Teknikkerne har således en værdi ud over deres pålydende, idet de er et terapeutisk værktøj. En vellykket samlivsterapi står eller falder med terapeutens professionelle standard. Men kønsorganernes forening er langtfra den eneste mulighed for seksuel kontakt, og behovet for seksuelt samvær er andet og mere end samleje. Glæden ved kropskontakt er ikke betinget af, at samleje lader sig gøre.

Seksuelle dysfunktioner kan behandles individuelt eller parvis, sædvanligvis ca. en time én gang ugentlig med mellemliggende øvelser i hjemmet. Behandlingen strækker sig oftest over 10-20 sessioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig