Promontorium, (lat. 'forbjerg', af uklar opr., men tidligt opfattet som afledn. af pro- og mons 'bjerg', gen. montis), den fremadvendte kant, der hos mennesket dannes af den nederste lændehvirvel. Den er dannet som følge af menneskets oprette gang, hvor lændehvirvelsøjlen er rejst mod lodret, mens korsbenet hælder fremad. Den korteste afstand mellem skambenets bagside og promontoriet er normalt den snævreste del af kvindens fødselskanal og er oftest 11,5 cm. Se også bækken og skelet.