• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skulder

Oprindelig forfatter JTrJ Seneste forfatter Redaktionen

Skulder. Skulderleddets konstruktion hos mennesket er grundlag for armens meget store bevægelighed, en arv fra vore træklatrende forfædre. Ved store bevægeudslag ændrer også skulderbladet stilling: Når armen hæves fra nedhængende til lodret (180°), roterer skulderbladet således 60° udad, og nøglebenet rettes stejlt opad. Acromio-claviculærleddet er et lille, stærkt led, hvori der, ligesom i leddet mellem nøgleben og brystben, er indskudt en ledskive, der bidrager til skulderbæltets eftergivelighed ved stød eller fald og derved værner mod knoglebrud. På den nederste tegning ses skulderleddet forfra, efter at musculus deltoideus og brystmusklerne er fjernet. Musculus subscapularis og supraspinatus tilhører rotatormanchetten, der holder skulderledhovedet centreret på den lille, flade ledskål, som ses på snitbilledet øverst th. Disse muskler har små momentarme i forhold til bevægeakserne gennem skulderledhovedet og må derfor kunne udvikle stor kraft, mens kravene til forkortning er små.

Skulder. Skulderleddets konstruktion hos mennesket er grundlag for armens meget store bevægelighed, en arv fra vore træklatrende forfædre. Ved store bevægeudslag ændrer også skulderbladet stilling: Når armen hæves fra nedhængende til lodret (180°), roterer skulderbladet således 60° udad, og nøglebenet rettes stejlt opad. Acromio-claviculærleddet er et lille, stærkt led, hvori der, ligesom i leddet mellem nøgleben og brystben, er indskudt en ledskive, der bidrager til skulderbæltets eftergivelighed ved stød eller fald og derved værner mod knoglebrud. På den nederste tegning ses skulderleddet forfra, efter at musculus deltoideus og brystmusklerne er fjernet. Musculus subscapularis og supraspinatus tilhører rotatormanchetten, der holder skulderledhovedet centreret på den lille, flade ledskål, som ses på snitbilledet øverst th. Disse muskler har små momentarme i forhold til bevægeakserne gennem skulderledhovedet og må derfor kunne udvikle stor kraft, mens kravene til forkortning er små.

skulder, scapula, forbindelsen mellem arm og krop. Skulderleddet er et kugleled med meget stor bevægelighed. Ledskålen er meget mindre end ledhovedet, ledkapslen er løs, og leddets stabilitet betinges af et sæt korte, stærke muskler, rotatormanchetten, der spænder sig mellem skulderbladets for- og bagside og overarmsbenet. Særlig vigtig er musculus supraspinatus, der hindrer nedglidning af ledhovedet. Irritation og svækkelse af denne muskels sene er en almindelig årsag til skuldersmerter.

Skulderens afrundede kontur fremkaldes af musculus deltoideus, deltamusklen, der medvirker ved alle bevægelser i skulderleddet. Leddet er opadtil dækket af acromion (skulderhøjden), som i fortsættelse af knoglekammen på skulderbladets bagside skyder sig bagfra ind over leddet. Sammen med et tapformet fremspring, processus coracoideus, på skulderbladets forside og et mellemliggende senebånd danner acromion et tag, den ydre ledskål, som effektivt forhindrer, at ledhovedet kan glide opad. Under den ydre ledskål og musculus deltoideus ligger en stor slimsæk, som sikrer friktionsfri bevægelse af leddet. Irritation og væskeansamling i denne slimsæk er en almindelig årsag til skuldersmerter.

Overarmens store bøjemuskel, musculus biceps brachii, er tilhæftet overkanten af skulderledskålen vha. en lang, tynd sene, der passerer gennem skulderledhulen, og som på skulderens forside ligger i en seneskede. Irritation af denne seneskede er en anden almindelig årsag til skuldersmerter.

Skulderleddet er det led i menneskelegemet, der hyppigst går af led; typisk således, at ledhovedet skrider nedad og fremad. Bevægeligheden i skulderen skal vedligeholdes. Ved immobilisering, fx i en armslynge, indtræder der hurtigt skrumpninger i ledkapslen og sammenvoksninger i slimsækken omkring leddet med indskrænket bevægelighed til følge. Se også arm og skulderbælte.