Sæde, lat. nates ell. clunes, gr. ischion, de bløddele hos mennesket, der dækker bækkenets sædeben, os ischii, se bækken. Sædet deles af en midtstillet spalte, crena ani, i to sædebalder. Nedadtil i spalten findes endetarmsåbningen, anus, tæt foran spidsen af halebenet. Underhuden over en sædebalde er tyk og fedtrig, navnlig hos kvinden, og dækker den store sædemuskel, musculus gluteus maximus, der dækker sædebenet og et bundt af kar og nerver, bl.a. iskiasnerven, hvor disse træder ud af bækkenet. I siddende stilling, hvor hofteleddet bøjes, og svajet i lænderyggen udrettes, glider muskeldækket over sædebenets siddeknuder, tubera ischiadica, til side, således at legemsvægten hviler på siddeknuderne uden at sammenpresse muskulaturen, karrene og nerverne.