livskvalitet - Læs om begrebets betydninger

Livskvalitet, betegnelse for det, der kendetegner et godt liv. Vurderingen heraf kan bero på personens subjektive bedømmelse af sit eget liv eller på andres objektive bedømmelse af en persons livsvilkår. Begrebet, der er af nyere dato, er så bredt, at det ikke egner sig til en kort, leksikalsk definition, se nedenfor.

Ifølge filosoffen Jeremy Bentham hænger det gode og livskvalitet sammen med oplevelsen af lyst. Synspunktet betegnes også hedonisme. På denne baggrund har man beskrevet livskvalitet med udtrykket "ha' det godthed", men denne ensbetydende begrebsafgrænsning tilfredsstiller ikke den erfaring, at et brydsomt liv med sygdom, sorger og belastninger kan være af høj kvalitet.

"Det gode liv" og oplevelsen af "ha' det godthed" blev i 1900-t.s sidste årtier målet for mange sundhedsaktiviteter. Sundhed har dels en snæver helbredsmæssig betydning som modsætningen til sygdom, dels en bredere kulturel betydning som mål for det gode liv. Ved at tage udgangspunkt i det gode liv ønskes sundhed løsrevet fra en tilknytning til den lægevidenskabelige opfattelse af krop og sygdom. Sundhed indgår dermed ikke i en afgrænset præstation, fx opnåelsen af et bedre kondital, et lavere blodtryk eller en lavere vægt. Det gode liv bliver sit eget mål, et livsspørgsmål og en metafor for at have livskvalitet og en mening med livet. Ved således at brede sundhed ud til at omfatte det gode liv opgives den lægevidenskabelige tankegang. I stedet sættes mere eller mindre indirekte kriterier for, hvad der er godt eller dårligt, rigtigt eller forkert. Når sundheden sættes som mål på denne måde, opstilles et regulerende ideal, der forholder sig til moralske, religiøse og evt. juridiske kriterier.

Mange behandlere problematiserer, om man som professionel har til opgave at skabe livskvalitet hos sine patienter, eller om dette er patienternes egen opgave. Allerede kulturhistorikeren Troels-Lund anfægtede omkring 1900 forståelsen af sundhed som en livskvalitet: "Sundhed flyder som let skumbrus oven på selve det at leve. Men det har lange udsigter at forklare, hvad livet er". Dermed var han indirekte fortaler for det åbne, diskuterende livskvalitetsbegreb, som der ikke kan sættes standarder for, og som ikke kan måles ved fx spørgeskemaundersøgelser med vurderingsskalaer.

Fortalerne for det gode liv er blevet kritiseret for ikke at foretage en grundig analyse af begrebets værdisætning. I praksis ses det da også, at begrebet underforstået indeholder en antagelse om sin modsætning, sygdom, selvom det gode liv opstilles som et alternativ til den postulerede mangel på helhedstænkning i sundhedsvæsenet.

Livskvalitetsundersøgelser

Livskvalitetsundersøgelser dukkede op i sundhedssammenhæng i begyndelsen af 1950'erne i USA.

I Danmark har psykiateren Anton Aggernæs (f. 1935) i sin disputats Livskvalitet (1988) søgt at muliggøre livskvalitetsmålinger. Aggernæs tager udgangspunkt i fundamentale menneskelige behov, der findes hos alle, og som er karakteriseret ved, at man lider, hvis de ikke tilfredsstilles. Det er 1) elementære biologiske behov, 2) behov for varme menneskelige kontakter, 3) behov for meningsfuld beskæftigelse og 4) behov for et varieret, spændende og engageret handle- og oplevelsesliv. Han skelner desuden mellem subjektiv og objektiv livskvalitet. Objektiv livskvalitet defineres som tilfredsstillelsen af de fundamentale menneskelige behov ved objektiv iagttagelse af personer og sammenligning med andre. Subjektiv livskvalitet afspejler, hvor tilfreds en person er på et behovsområde, og hvor vigtigt personen finder, området er.

Den danske læge Søren Ventegodt (f. 1961) udgav i 1994 en rapport over danskeres livskvalitet på basis af ca. 6000 spørgeskemaer med ca. 300 spørgsmål og grundlagde samme år Forskningscenter for Livskvalitet. Ventegodt finder klart større sammenhæng mellem livskvalitet og subjektive faktorer end mellem livskvalitet og objektive faktorer.

Det mest ambitiøse forsøg på livskvalitetsmåling er fastlæggelsen af kvalitetsjusterede leveår (quality adjusted life years, QALY), der har været anvendt inden for sundhedsøkonomi. Baggrunden for QALY er, at et år med normalt helbred vurderes højere end et år med sygdom. Ved sådanne livskvalitetsmålinger undersøges det, hvor mange leveår en testgruppe af raske mennesker eller patienter er villig til at give afkald på for at opnå et år med fuld livskvalitet. En bestemt sygdom beskrives for testgruppen. Man spørger de enkelte, om de kan forestille sig at leve i ti år med den pågældende tilstand, og om de vil være villige til at bytte med et mindre antal år med fuld sundhed og i så fald hvor mange. Hvis resultatet bliver, at gruppen i gennemsnit er villig til at bytte med syv sunde år, får den pågældende sygdom værdien 0,7. Herefter er det et enkelt regnestykke at gange en patients forventede restlevetid med en sygdoms QALY-værdi. Det skulle ifølge metodens tilhængere tillade, at der kan prioriteres mellem forskellige patienter mht. behandling, behandlingsintensitet og indsatsområder. Talangivelserne giver beslutningsgrundlaget en tilsyneladende sikkerhed, men værdierne er fastlagte ved et skøn og er næppe konstante over tid. Fortolkningen af beregningerne kan blive problematisk. Svarer fx 35 år med fuld QALY til 70 år med QALY-værdien 0,5? Det er desuden en svaghed ved QALY-metoden, at der ved fastlæggelse af værdierne er betydelig forskel på at lade patienter og raske vurdere livskvalitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.