Livsstilssygdomme er sygdomme, hvor menneskers adfærd kan øge risikoen for, at de får dem. De fleste sygdomme er livsstilssygdomme, fordi mennesker ved deres adfærd kan mindske eller øge sygdomsrisikoen. Men ordet livsstilssygdomme bruges stort set kun om sygdomme, som er forbundne med rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og usund kost. Det gælder fx hjerte-kar-sygdomme, diabetes, KOL og mange kræftformer. Smitsomme sygdomme er også livsstilssygdomme, fordi mennesker gennem at holde afstand og vaske hænder kan gøre meget for at undgå dem. Betegnelsen livsstilssygdomme dukkede op i 1990’erne.

Ingen sygdomme skyldes kun menneskers adfærd eller livsstil

De fleste sygdomme kan mennesker ved deres adfærd selv øge eller mindske risikoen for at få. Men ingen sygdomme skyldes alene menneskers egen adfærd. Et eksempel er Covid-19. Man kan ikke få sygdommen, hvis man ikke udsættes for coronasmitte, samtidig kan man gøre rigtig meget for at undgå at blive smittet. Det samme gælder andre smitsomme sygdomme. Et andet eksempel er lungekræft. De allerfleste, der får lungekræft, har røget, dog ikke alle. Ved at lade være med at ryge, mindsker man risikoen. Men de fleste rygere får ikke lungekræft, der skal altså andre faktorer til.

Andre sygdomsårsager

Mennesker er forskelligt genetisk disponerede til at udvikle sygdomme. Risikoen for, at man får en genetisk betinget sygdom kan øges, hvis man udsættes for forurening eller ved rygning. Arbejdsforholdene kan gøre mennesker mere udsatte for sygdom. SOSU’er og sygeplejersker er fx mere udsat for smitte i deres arbejde end lokomotivførere. Samlebåndsarbejdere er mere udsatte for den slags stress, der kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det omgivende miljø, kan også bidrage til sygelighed. Luftforurening øger risikoen for luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme.

Flere dør af kroniske sygdomme eller livsstilssygdomme

I dag dør de fleste mennesker af sygdomme, som udvikles langsomt, fx kræft og hjerte-kar-sygdomme. I begyndelsen af 1900-tallet døde rigtig mange af infektionssygdomme som tuberkulose og diarré. Det var især børn og unge som døde af smitsomme sygdomme. I løbet af første halvdel af sidste århundrede blev disse sygdomme mere sjældne. Derfor overlevede langt flere og blev gamle nok til at de nåede at udvikle kroniske, langvarige sygdomme.

En fremgangshistorie

Det forhold, at langt flere nu dør af kroniske sygdomme er en fremgangshistorie, fordi det bl.a. skyldes, at næsten ingen børn og unge dør i dag, og at langt flere mennesker derfor bliver så gamle, at de når at få kroniske sygdomme.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig