Island - sundhedsforhold

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Middellevetiden for islændinge på ca. 81 år, den højeste i Europa, er især betinget af, at mænds middellevetid er næsten den samme som kvinders. Børnedødeligheden i 1994 er med 3,4 pr. 1000 levendefødte børn den laveste i Norden, på trods af at befolkningen ofte har lang afstand til den nærmeste fødeafdeling.

Dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme er som i andre vesteuropæiske lande faldende. Både for mænd og kvinder ligger den under de øvrige nordiske landes med årlig henholdsvis 361 for mænd og 207 for kvinder pr. 100.000 indb. (1994). For kræft af alle former er de tilsvarende tal 180 og 166. I 1980'erne havde islandske kvinder den største hyppighed i Norden (bortset fra Grønland) af lungekræft. Efter et beskedent fald er de nu blevet overhalet af de danske.

Der var i 1997 rapporteret 41 tilfælde af aids, hvilket relativt placerer Island på niveau med Norge og Sverige, dvs. lavere end Danmark, men højere end Finland.

Det overordnede ansvar for sundhedsvæsenet ligger hos Sundheds- og Socialforsikringsministeriet; driftsansvaret ligger i otte sundhedsdistrikter. Finansieringen er helt overvejende statslig (ca. 84%) og kommer fra statsskat eller bidrag til den offentlige sygeforsikring. I 1993 anvendte Island 8,3% af BNP på sundhedsvæsenet, altså ca. 25% mere end Danmark. Patienter betaler et fast beløb ved ydelser af en alment praktiserende læge, ved laboratorieundersøgelser etc. Indlæggelse på sygehus er uden omkostninger for patienten. Staten yder tilskud til lægeordinerede lægemidler.

Island har seks større sygehuse, men har også sengepladser knyttet til i alt 21 sundhedscentre, og sengekapaciteten er 9,3 pr. 1000 indb. (1994), dvs. 80% større end i Danmark. Den primære sundhedstjeneste udgår helt overvejende fra sundhedscentre jævnt fordelt over landet. Island har 2,9 læge pr. 1000 indb. svarende til Danmark og 5,5 sygeplejerske.

Hver islænding over 16 Ã¥r indtager i gnsn. 4,6 liter alkohol pr. Ã¥r (1994), og ca. 70% af befolkningen er ikke-rygere.

Læs mere om Island.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
25/06/2009
Oprindelig forfatter
NRosd
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki