Island - sundhedsforhold

Middellevetiden for islændinge på ca. 81 år, den højeste i Europa, er især betinget af, at mænds middellevetid er næsten den samme som kvinders. Børnedødeligheden i 1994 er med 3,4 pr. 1000 levendefødte børn den laveste i Norden, på trods af at befolkningen ofte har lang afstand til den nærmeste fødeafdeling.

Dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme er som i andre vesteuropæiske lande faldende. Både for mænd og kvinder ligger den under de øvrige nordiske landes med årlig henholdsvis 361 for mænd og 207 for kvinder pr. 100.000 indb. (1994). For kræft af alle former er de tilsvarende tal 180 og 166. I 1980'erne havde islandske kvinder den største hyppighed i Norden (bortset fra Grønland) af lungekræft. Efter et beskedent fald er de nu blevet overhalet af de danske.

Der var i 1997 rapporteret 41 tilfælde af aids, hvilket relativt placerer Island på niveau med Norge og Sverige, dvs. lavere end Danmark, men højere end Finland.

Det overordnede ansvar for sundhedsvæsenet ligger hos Sundheds- og Socialforsikringsministeriet; driftsansvaret ligger i otte sundhedsdistrikter. Finansieringen er helt overvejende statslig (ca. 84%) og kommer fra statsskat eller bidrag til den offentlige sygeforsikring. I 1993 anvendte Island 8,3% af BNP på sundhedsvæsenet, altså ca. 25% mere end Danmark. Patienter betaler et fast beløb ved ydelser af en alment praktiserende læge, ved laboratorieundersøgelser etc. Indlæggelse på sygehus er uden omkostninger for patienten. Staten yder tilskud til lægeordinerede lægemidler.

Island har seks større sygehuse, men har også sengepladser knyttet til i alt 21 sundhedscentre, og sengekapaciteten er 9,3 pr. 1000 indb. (1994), dvs. 80% større end i Danmark. Den primære sundhedstjeneste udgår helt overvejende fra sundhedscentre jævnt fordelt over landet. Island har 2,9 læge pr. 1000 indb. svarende til Danmark og 5,5 sygeplejerske.

Hver islænding over 16 Ã¥r indtager i gnsn. 4,6 liter alkohol pr. Ã¥r (1994), og ca. 70% af befolkningen er ikke-rygere.

Læs mere om Island.