Apoteksmedhjælper, person, der efter 3 års læretid og studium havde bestået farmaceutisk medhjælpereksamen (første del af studiet til cand.pharm.) ved den daværende Danmarks Farmaceutiske Højskole, og som dermed havde opnået retten til at betegne sig exam.pharm. En apoteksmedhjælper blev også kaldt "eksaminat".

En apoteksmedhjælper havde under sin ansættelse på apotek samme kompetence som en farmaceut, men kunne dog ikke godkendes som apoteksbestyrer eller som ansvarlig for lægemiddelproduktion. Med en ændret studieordning blev denne eksamen afskaffet i 1956. Der er ikke længere beskæftiget apoteksmedhjælpere på apotekerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig