ascites

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

ascites, (gr. 'bugvattersot', af askos 'lædersæk'), ophobning af væske i bughulen. Normalt findes en ubetydelig væskemængde mellem tarmene og bughinden, men ved ascites er der ofte fem til ti liter og undertiden mere. De vigtigste årsager er skrumpelever, svulster i underlivsorganerne og infektioner i bughinden. Ved skrumpelever skyldes ascites udpresning af lymfe fra leverens blodkar pga. hæmmet blodafløb fra leveren og nedsat evne til saltudskillelse i nyrerne. Væsken er strågul og uklar med en sammensætning som blodserum, men med et lavere indhold af protein. De første symptomer er øget livvidde og tyngdefornemmelse, senere kan navlebrok og væskeansamling i benene og pungen støde til. Ascites kan påvises ved almindelig undersøgelse, hvis der er mere end to til tre liter væske, mens mindre mængder kan konstateres ved ultralydundersøgelse. Behandlingen består i nedsat saltindtagelse i mad og drikkevarer, suppleret med vanddrivende midler. I de tilfælde, hvor behandling ikke hindrer tiltagende ascites, kan udtømmelse gennem en kanyle, indført i venstre side af bugen, være nødvendig. Ved længerevarende ascites er der risiko for infektion af væsken, hvilket viser sig ved feber og forringet almentilstand. I de sværeste tilfælde kan livstruende nyresvigt udvikle sig.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
NTyg
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki