ascites

ascites, (gr. 'bugvattersot', af askos 'lædersæk'), ophobning af væske i bughulen. Normalt findes en ubetydelig væskemængde mellem tarmene og bughinden, men ved ascites er der ofte fem til ti liter og undertiden mere. De vigtigste årsager er skrumpelever, svulster i underlivsorganerne og infektioner i bughinden. Ved skrumpelever skyldes ascites udpresning af lymfe fra leverens blodkar pga. hæmmet blodafløb fra leveren og nedsat evne til saltudskillelse i nyrerne. Væsken er strågul og uklar med en sammensætning som blodserum, men med et lavere indhold af protein. De første symptomer er øget livvidde og tyngdefornemmelse, senere kan navlebrok og væskeansamling i benene og pungen støde til. Ascites kan påvises ved almindelig undersøgelse, hvis der er mere end to til tre liter væske, mens mindre mængder kan konstateres ved ultralydundersøgelse. Behandlingen består i nedsat saltindtagelse i mad og drikkevarer, suppleret med vanddrivende midler. I de tilfælde, hvor behandling ikke hindrer tiltagende ascites, kan udtømmelse gennem en kanyle, indført i venstre side af bugen, være nødvendig. Ved længerevarende ascites er der risiko for infektion af væsken, hvilket viser sig ved feber og forringet almentilstand. I de sværeste tilfælde kan livstruende nyresvigt udvikle sig.