bjergsyge | lex.dk – Den Store Danske

Bjergsyge eller højdesyge opstår ved hurtig opstigning til over 3000 meters højde. På billedet ses bjergbestigere på vej ned ad den 3842 meter høje bjergtinde Aiguille du Midi i De franske Alper, 2007.

Benh LIEU SONG.

Licens: CC BY SA 3.0

Bjergsyge er en akut tilstand, der ofte ses få timer efter hurtig opstigning til højder over ca. 3000 meter. Forekomsten øges med højden. Bjergsyge viser sig ved træthed, hovedpine, appetitløshed, kvalme, søvnforstyrrelser, åndenød og hjertebanken. Bjergsyge kan i sjældne tilfælde udvikle sig livstruende med vand i lungerne (lungeødem) og/eller væskeophobning i hjernen (hjerneødem).

Faktaboks

Også kendt som: højdesyge

Bjergsyge skyldes først og fremmest luftens nedsatte iltindhold, men mekanismen ved tilstanden er ikke fuldt opklaret.

Behandling og forebyggelse

Akut bjergsyge svinder gerne efter få dages tilvænning i forbindelse med hvile og tilstrækkelig væskeindtagelse. De alvorlige former skal behandles hurtigt med iltindånding og nedstigning.

Normalt kan man forbedre tilstanden ved at flytte patienten 1000 meter længere ned. En tilsvarende effekt kan opnås ved at anbringe patienten i en lufttæt beholder, der med en fodpumpe og ventiler kan gennemluftes ved et beskedent overtryk. Ubehandlet kan alvorlig bjergsyge føre til døden på mindre end et døgn.

Bjergsyge forebygges ved langsom opstigning. Kan dette ikke gennemføres, når man fx rejser med fly, kan en vis beskyttelse opnås ved indtagelse af lægemidlet acetazolamid. Personer, der bor fast i stor højde, kan udvikle kronisk bjergsyge (Monges sygdom).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.