Krisestyring er en generel betegnelse for forskellige metoder til håndtering af kriser, men bruges navnlig om håndteringen af internationale kriser pga. deres særlige karakter. En international krise kendetegnes normalt ved tre forhold: et overraskelsesmoment, en alvorlig trussel mod vigtige værdier og en kort beslutningsfrist, altså en alvorlig udenrigspolitisk eller international situation, som kræver en hurtig indgriben fra enkeltstater eller det internationale samfund.

På det nationale plan vil en sådan krisestyring bestræbe sig på at holde en krise under kontrol for at hindre, at vigtige værdier går tabt, og at situationen optrappes til en egentlig væbnet konflikt. De vigtigste elementer i national krisestyring er indsamling af relevant og sikker information, etablering af en effektiv beslutningsproces, fx ved oprettelse af et særligt krisestyringscenter, samt en velovervejet anvendelse af diplomatiske og militære resurser for at inddæmme situationen og skabe mulighed for en fredelig løsning af krisen.

Internationalt har organisationer som NATO og OSCE forskellige mekanismer til styring af kriser. Således har NATO i 1990'erne opstillet særlig hurtige reaktionsstyrker til det formål. FN råder ligeledes over et udviklet krisestyringssystem, der er nedfældet i FN-pagtens kap. 6 om den fredelige bilæggelse af stridigheder. Bl.a. kan FN anvende forhandling, undersøgelse, mægling og voldgift i forsøg på at inddæmme og løse en international krise; siden 1956 har FN derudover i udstrakt grad benyttet sig af fredsbevarende aktioner.

De fredsbevarende aktioner er kendetegnet ved, at de i princippet er neutrale i forhold til krisen, at de sigter mod at bevare en situation, hvor fjendtligheder er ophørt, fx i forbindelse med en våbenhvile, og at de deltagende FN-styrker er letbevæbnede og uden egentlige militære opgaver. I 1990'erne har der vist sig en tendens til mere ambitiøse FN-aktioner med fx fredsskabelse som formål; erfaringerne herfra har imidlertid været meget uens. Se også krig (krigsetik).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig