En sygdomsprognose er en forudsigelse af det sandsynlige forløb og udfald af en sygdom. Prognosen kan udtrykkes kvalitativt: Hvad vil der ske? Prognosen kan angives kvantitativt: Hvor sandsynligt er det, at det vil ske? Og som en tidshorisont: Hvornår vil det ske? Udfaldet kan være død, helbredelse, forværring eller bedring (remission).
Prognosen afhænger af mange forskellige faktorer. De prognostiske faktorer kan være demografiske, dvs. afhængige af fx køn, alder og race. De kan være sygdomsspecifikke – således afhænger prognosen ved kræft af tumorens størrelse og udbredelse, og ved diabetes mellitus afhænger prognosen af, hvor god reguleringen af blodsukkeret har været og af diabetesvarigheden. Ved hjerte-kar-sygdomme afhænger prognosen af cofaktorer som kosten og graden af patientens motionsniveau.
En prognoses tidshorisont kan angives på forskellig vis. Man registrerer fx ved kræftsygdomme hvor mange, der er i live efter 1, 3, 5, 7 eller 10 år. Andre gange er prognosen opgivet som den mediane overlevelse, dvs. det tidspunkt, hvor 50 procent af patienterne med en given sygdom er døde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.