Hovedstadens Sygehusfællesskab, H:S, oprettedes 1995 som et offentligt selskab omfattende det statslige Rigshospitalet, Frederiksberg Hospital (se Frederiksberg Kommune - forvaltning) og Københavns Kommunes fem sygehuse (Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Kommunehospitalet, Sankt Hans Hospital og Sundby Hospital) ud fra ønsket om bedre planlægning og mere rationel drift.

Repræsentanter fra staten og de to kommuner sad i selskabets bestyrelse. Som led i rationaliseringen blev Kommunehospitalet lukket.

Som led i Strukturreformen nedlagdes H:S i 2007, og dets opgaver varetages siden af Region Hovedstaden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig