sygehuse (de tidlige udenlandske sygehuse)

Primitive sygehuse kendes fra 400-t. f.Kr. i Sri Lanka og 200-t. f.Kr. i Indien.

I Kappadokien oprettede biskop Basilios et stort sygehus i Caesarea i 370; i Rom fandtes i 800-t. 20 sygehuse. Enhver betydelig by i kalifatet havde et eller flere sygehuse, i Baghdad og Cairo således fra 800-t.

Under korstogene oprettede den gejstlige hospitalsorden johanniterne i ca. 1100 Skt. Johannes Døberens Hospital i Jerusalem med plads til 2000 patienter. Med Benedikt fra Nursias grundlæggelse af klostret på Montecassino i 529 indledtes pleje af syge i klostre (se klostermedicin); dette spredte sig til 2000 klostre i hele Europa, herunder Salerno, hvor den medicinske Salernoskole blomstrede. Klostermedicinens betydning svandt i 1200-1300-t., da verdslige sygehuse blev opført ved de nyoprettede universiteter.

Sygehuse i moderne forstand kom først til i 1600-1700-t., fx med oprettelsen af la Salpêtrière i Paris i 1656, Charité i Berlin i 1710, Westminster Hospital i London i 1722, Pennsylvania Hospital i Philadelphia i 1751 og Serafimerlazarettet i Stockholm i 1752.

Læs mere om sygehuse.