Specialtandlæge, tandlæge, der ved en hhv. tre- og seksårig videreuddannelse har opnået Sundhedsstyrelsens autorisation inden for tandlægespecialerne tandregulering (ortodonti) eller hospitalsodontologi (tand-, mund- og kæbekirurgi). Der er knyttet hospitalsodontologer (sygehustandlæger) til næsten alle større sygehuse, hvor de bl.a. udfører større kæbeoperationer og behandling af kæbebrud.