Narkotika er oprindeligt stoffer, der anvendes ved narkose (anæstesi), dvs. stoffer, der dæmper funktionen af centralnervesystemets celler. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev betegnelsen brugt om de kraftigt virkende, smertestillende lægemidler, der kan udvindes af opium, fx morfin. Siden slutningen af 1960'erne er en lang række andre rusmidler, fx amfetamin og kokain, blevet inkluderet i begrebet.
Med WHO's definition af narkomani fra 1993 anvendes udtrykket psykoaktive stoffer, dvs. alle midler, der virker på højere psykiske funktioner som stemningsleje og følelsesliv og samtidig i større eller mindre omfang medfører fysisk og/eller psykisk afhængighed. De fleste af midlerne kan fremkalde udtalt psykisk velvære (eufori), hvorfor narkotika også ofte kaldes euforiserende stoffer, uanset om de dæmper eller stimulerer centralnervesystemet. Narkotika omfatter både naturligt forekommende stoffer, fx morfin og cannabis, og syntetisk fremstillede stoffer, fx metadon og petidin.
Ifølge Lov om euforiserende stoffer (se narkotikaforbrydelse) inddeles narkotika i fem grupper, A, B, C, D og E, der behandles administrativt forskelligt.
Gruppe A omfatter midler, der kun med særlig tilladelse må indføres i Danmark, fx cannabis, opiumsvalmue (bortset fra dens birkesfrø), heroin og LSD.
Gruppe B omfatter amfetamin, kokain, morfin og lignende stærkt virkende, smertestillende lægemidler, fx metadon, ketogan, fentanyl og petidin, samt endelig psykedeliske stoffer, fx designer drugs, ecstasy, fencyclidin, meskalin og psilocybin. Lægemidlerne i denne gruppe må kun udleveres fra apotek efter ordination på særlige recepter, der i kopi fremsendes af apotekerne til den lokale embedslæge med henblik på særlig kontrol.
Gruppe C og D omfatter kodein og andre mindre kraftigt virkende smertestillende lægemidler, fx buprenorfin og pentazocin, som ligesom lægemidlerne i gruppe E kun må udleveres én gang på en recept, der ikke kan påføres tilladelse til flere udleveringer.
Gruppe E omfatter sovelægemidler (hypnotika) og angstdæmpende lægemidler (anxiolytika), fx benzodiazepiner af typen Stesolid®.
I Straffeloven § 191 anvendes begrebet "et særligt farligt eller skadeligt stof", hvilket har betydning for strafferammen ved narkotikaforbrydelse. På basis heraf kan narkotika opdeles i "hårde" (morfin, heroin, kokain, amfetamin, ecstasy mfl.) og "bløde" narkotika (fx cannabis).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.