Omskæring, circumcisio, bortskæring af dele af de ydre kønsorganer hos mænd eller kvinder.

Mandlig omskæring

Herved forstås operation, hvorunder forhuden på penis helt eller delvis fjernes. Indgrebet kan foretages af lægelige grunde ved forhudsforsnævring og forhudsbetændelse (se penissygdomme). Ved operationen løsnes forhudens indre og ydre dele fra hinanden. Almindeligvis fjernes kun den indre side, så en del af forhuden bevares.

Ved rituel omskæring (som regel betegnet omskærelse) af religiøse eller kulturelle grunde foretages omskæringen oftest inden for de første uger efter fødslen (se brit milah) og omfatter hele forhuden. USA er det vestlige land, der har de fleste omskårne mænd, hvilket formentlig skyldes en antagelse om, at omskæring er en hygiejnisk foranstaltning, der forebygger kønssygdom.

Kvindelig omskæring

Ved kræft i kvindens ydre kønsorganer (cancer vulvae) fjernes klitoris samt de ydre og indre kønslæber (vulvektomi).

Rituel omskæring betegnes i Vesten female genital mutilation, FGM, (kvindelig genital lemlæstelse) for at signalere, at den ikke kan paralleliseres med den mandlige. Kvindelig omskæring praktiseres hovedsagelig i Afrika i ca. 29 lande i det såkaldte omskæringsbælte strækkende sig fra Øst- til Vestafrika. Uden for Afrika findes skikken i flere lande i Mellemøsten samt blandt muslimer i fx Indien, Malaysia, Indonesien og Filippinerne. På verdensplan er ca. 125 mio. kvinder omskårne.

Omskæringsformer

Rituel omskæring foretages fra spædbarnsalderen og helt op til ægteskabsindgåelse og er forskellig fra region til region. Ved Sunnaomskæring, som er den mindst indgribende, fjernes forhuden på klitoris. Den hyppigst forekommende form er fjernelse af en del af (excision) eller hele klitoris (klitoridektomi).

Den mest indgribende form er infibulation, dvs. fjernelse af klitoris, indre kønslæber og dele af ydre kønslæber med påfølgende sammensyning, således at der kun efterlades et lille hul til passage af urin og menstruationsblod. De umiddelbare følger, især efter infibulation, er blødning, smertefuld vandladning, infektion, stivkrampe og smertechok; hiv-smitte kan forekomme. Risikoen for senfølger efter infibulation er underlivssmerter, underlivsbetændelse, menstruationsvanskeligheder, barnløshed, invaliderende vandladningsproblemer og komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Efter komplicerede fødsler kan der fremkomme unaturlig åbning (fistel) mellem urinblæren og skeden med konstant siven af urin. På grund af ardannelse ved skedeindgangen, hvor huden bliver tynd og sart, øges risikoen for smålæsioner med mulighed for hiv-smitte.

Seksuelle vanskeligheder og smerter ved samleje forekommer ofte. Den seksuelle debut er vanskelig, idet det forventes, at infibulationen åbnes af mandens erigerede penis. Det er dog blevet almindeligt, at åbningen foretages instrumentelt af en læge under bedøvelse.

Baggrund

Baggrunden for omskæringen er ikke kendt. Kvindelig omskæring er opstået i et patriarkalsk samfund, hvor mændene disponerede over kvindens krop og dermed hendes seksualitet. Da mændene i disse samfund ofte var bortrejst på handelsrejser og i krige, antages det, at skikken, især infibulation, er opstået som en slags troskabssikring, på samme måde som kyskhedsbæltet fandt anvendelse i Europa. Flere steder, hvor kvindelig omskæring praktiseres, menes det, at omskæring beskytter kvinderne mod promiskuitet og sygdom. I samfund, hvor kvinder økonomisk er underlagt mændene, er giftermål den eneste sikkerhed, kvinden har for en tryg fremtid; det er således mødrene og de ældre kvinder, der medvirker til fastholdelse af omskæring.

Betydning for seksualitet

I og med at de omskårne kvinder mangler klitoris og måske også kønslæberne, er deres seksualitet anderledes end uomskårne kvinders, idet den er vaginalorienteret, således at orgasmeoplevelsen er afhængig af skedestimulation. Den omskårne kvindes seksuelle nydelse er i høj grad afhængig af en velfungerende, dvs. potent, partner, der er i stand til at stimulere kvindens vagina. Omskårne kvinder udvikler større sensitivitet i brystvorter, på balder og andre steder på kroppen.

Den omskårne kvinde vil som regel være et produkt af en socialiseringsproces, som medfører en forventning om, at pigen udvikler sig til en lydig og dydig kvinde, der ikke stiller krav om egen tilfredsstillelse.

Lovgivning

De fleste lande, der er medlemmer af FN, har underskrevet den konvention om børns rettigheder, der fordømmer kvindelig omskæring. I Danmark er kvindelig omskæring forbudt ifølge Straffeloven § 245 a og i grove tilfælde § 246, ligesom det er forbudt ifølge Autorisationsloven §§ 17 og 75. Hvis omskæring af piger, der er bosiddende i Danmark, finder sted uden for Danmark i et land, hvor omskæring er forbudt, kan pigens forældre retsforfølges i Danmark. Ifølge Serviceloven §§ 153 og 154 er der indberetningspligt i sådanne tilfælde.

Religiøse aspekter

Omskæring af de to køn har forskellig betydning fra kultur til kultur. Indgrebet markerer ofte et religiøst tilhørsforhold og forstærker kønsidentiteten. Mandlig omskæring er en religiøs skik for både jøder og muslimer, ifølge GT indstiftet af Abraham, arab. Ibrahim. Jøder omskærer drenge på deres ottende levedag (brit milah), mens alderen for muslimske drenge varierer fra spædbarnsalderen til puberteten. I begge religioner fjernes kun den mandlige forhud, en form, der også kendes fra det gamle Egypten og fra mange naturfolk. Af andre variationer praktiserer fx australske aboriginere både fjernelse af forhuden og urinrørsspaltning.

Kvindelig omskæring praktiseres især af muslimer, men de er ikke enige om, hvorvidt skikken er af islamisk oprindelse. I lighed med mandlig omskæring nævnes den ikke i Koranen, men i hadither (hadith); nogle muslimer mener ikke, at haditherne om kvindelig omskæring er ægte, dvs. troværdige. Skikken er ikke opstået med islam, men er praktiseret blandt mange førislamiske naturfolk; også de kristne koptere i Egypten omskærer både piger og drenge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig