Faktaboks

Heinrich Tessenow
Født
7. april 1876
Død
1. november 1950

Heinrich Tessenow var en tysk arkitekt. Han var professor ved Teknisk Højskole i Berlin fra 1926 til 1941 og fra 1946 til sin død.

Tessenow var et førende medlem af den tyske Arts and Crafts-bevægelse om end med dybe rødder i 1800-tallets klassicisme. Fra 1907 fik Tessenow stor betydning for Deutscher Werkbunds arbejde for forbedring af arkitektur og industriel design.

Af bygningsværker kan nævnes Festspielhaus (Jaques-Dalcroze Instituttet), Hellerau (1910-11) og Heinrich-Schütz-skolen, Kassel (1927-30).

Heinrich Tessenow var også forfatter af værker om by- og boligbyggeri, fx Hausbau und dergleichen (1916).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig