Søgeteksten le corbusier er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

Le Corbusier

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/5517/=ud_b_101680.mp3?revision=2
/files/5518/=ud_a_101680.mp3?revision=2
 Le Corbusier. Selvportræt, ikke dateret.

Le Corbusier. Selvportræt, ikke dateret.

Le Corbusier, pseudonym (fra 1920) for Charles-Édouard Jeanneret-Gris, 6.10.1887-27.8.1965, schweizisk-fransk arkitekt og billedkunstner. Le Corbusier var en fremtrædende repræsentant for 1900-t.s visionære arkitekter, og han fik på internationalt plan afgørende betydning for udviklingen af modernismens arkitektur og byplanlægning. Han var en af de drivende kræfter bag oprettelsen af arkitektsammenslutningen CIAM i 1928. Le Corbusiers mål var en arkitektur, der på linje med samtidens ingeniørbyggeri og den industrielle fremstilling af fx oceandamperen og bilen var rationel, funktionel og rummede mulighed for masseproduktion.

Le Corbusier voksede op i La Chaux-de-Fonds i kantonen Neuchâtel i Schweiz, hvor han blev uddannet som gravør. En egentlig arkitektuddannelse fik han ikke, men på sine studierejser i Europa stiftede han bekendtskab med mange af tidens førende arkitekter og arbejdede hos både Auguste Perret i Paris (1908-09) og Peter Behrens i Berlin (1910-11).

Den tidlige påvirkning fra især art nouveau blev snart afløst af en ny og rationelt baseret arkitekturopfattelse. Allerede i 1914 havde han udarbejdet et projekt til et jernbetonhus, Maison Domino, der var beregnet til industriel produktion.

I et lidt senere projekt, Maison Citrohan (1922), præsenterede han de idéer, der skulle blive en ledetråd gennem hans senere arbejde, og som genfindes i byggerierne fra 1920'erne, fx udstillingspavillonen L'Esprit Nouveau (1925), hans bidrag til Weissenhof Siedlung-udstillingen i Stuttgart i 1927, og Villa Savoye i Poissy ved Paris (1929-31).

De primære elementer, som han med Pierre Jeannerette sammenfattede i manifestet 5 Punkter for en ny Arkitektur (1926), var taghaven, den åbne plan, de gennemgående vinduesbånd, den frie facadekomposition og pilotis, dvs. piller, der løfter selve bygningskroppen op over jorden og giver mulighed for en fri udnyttelse af arealet under.

Det dobbelthøje rum, som Le Corbusier i forbindelse med den åbne plan første gang introducerede i Maison Citrohan, var en type, han også gentog i sit forslag til et etagebyggeri, villas superposées, her tillige i form af rummelige dobbelthøje terrasser. Disse haver højt oppe over jorden var en lille, men væsentlig del af hans vision om en tidssvarende byplanlægning, som han først fremlagde i projektet "En by for tre millioner indbyggere" (1922).

Med dette og senere projekter forfægtede han tanken om en by, der var opdelt i funktionsbestemte områder; en by, der gik i højden, kronedes af taghaver og kunne nyde godt af de store, grønne områder, som kunne få plads til at brede sig mellem højhusene.

Le Corbusier udviklede sit arkitektursyn parallelt med og gennem sit maleri. Han havde i 1917 bosat sig i Paris og dér mødt maleren Amédée Ozenfant. Sammen udforskede de mulighederne i det puristiske maleri, og de redigerede 1920-25 tidsskriftet L'Esprit Nouveau.

I 1923 udgav Le Corbusier en række artikler i bogform under navnet Vers une architecture. Bogen skulle vise sig at blive århundredets mest skelsættende arkitekturmanifest. Året inden havde han indledt sit mangeårige samarbejde med fætteren, arkitekten Pierre Jeanneret.

I den schweiziske pavillon i Cité Universitaire i Paris (1930-32) trådte et nyt træk frem. De glatte og forfinede overflader, som havde kendetegnet hans tidligere bygninger, veg nu til dels for naturmaterialer og mere rustik stoflighed. Tendensen blev senere mere fremtrædende, fx i Maisons Jaoul i Neuilly-sur-Seine (1952-56). Le Corbusier indgik også som rådgiver for den gruppe af brasilianske arkitekter, der forestod opførelsen af sundheds- og uddannelsesministeriets bygning i Rio de Janeiro (1936-43). Her bidrog han bl.a. med et solafskærmningssystem.

Et af Le Corbusiers hovedværker fra efterkrigstiden er Unité d'Habitation i Marseille (1947-52). Et gennemgående tema i hans arbejde havde været ønsket om at udvikle en god boligform for den brede befolkning, og i Marseille opstod der mulighed for at realisere den. Én stor boligblok, der rummer over 300 lejligheder og integrerer dagligdags funktioner som fx butikker, bæres af pilotis.

Huset følger desuden hans gennemarbejdede proportionssystem, Modulor, hvor han med udgangspunkt i menneskekroppen over det gyldne snit konstruerede et system af indbyrdes forbundne proportioner til at målsætte bygningens elementer. I Unité d'Habitation såvel som i det senere kloster Sainte-Marie-de-la-Tourette i Éveux-sur-l'Arbresle ved Lyon (1957-60) lod Le Corbusier betonens rustikke overflade træde utilsløret frem, beton brut. Kapellet Notre-Dame-du-Haut i Ronchamp ved Belfort (1950-54) står som et særligt udsagn fra Le Corbusier med stor poetisk og skulpturel kraft.

Le Corbusiers væsentligste bidrag inden for byplanlægningen er udformningen af den nye hovedstad Chandigarh i Punjab/Haryana i Indien. Her forestod han generalplanen (1950-51) samt selve regeringsbygningerne (1952-64).

Le Corbusier har foruden sin vidtfavnende indsats inden for malerkunsten og arkitekturen beskæftiget sig med adskillige andre discipliner som skulptur, tapeter og møbler, og han har forfattet talrige bøger og artikler, flere med stor inflydelse på både samtid og eftertid. La Maison des hommes (1942) blev i 1954 udgivet på dansk som Menneskenes bolig.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+ud_a_101680.mp3 (8.13 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

04/02/2009

[+ud_b_101680.mp3 (13.88 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

04/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
27/08/2013
MHansen
26/08/2013
Redaktionen
27/08/2011
Ekspert
pbjer
Oprindelig forfatter
VAMoe
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki