Akron Art Museum
Akron Art Museum i Ohio, tegnet af Coop Himmelblau, opført i 2001-2007.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Coop Himmelblau er en østrigsk tegnestue, etableret 1968 i Wien af arkitekterne Wolf Dieter Prix (f. 1942), Helmut Swiczinsky (f. 1944) og Michael Holzer. Senere har virksomheden fået afdelinger i Los Angeles, USA, og Guadalajara, Mexico.

Faktaboks

Også kendt som

Coop Himmelb(l)au.

Ved en kombination af aggressiv, ekspressionistisk og poetisk formgivning tilstræber Coop Himmelb(l)au ny aktualitet og nærvær i arkitekturen, fx Roter Engel Café i Wien (1981) og indretningen af et advokatkontor i en tagetage i Falkestrasse, Wien, i form af en udkraget, dekonstruktivistisk glaskonstruktion (1988).

I større skala har tegnestuen videreudviklet et dekonstruktivistisk formsprog i bl.a. en pavillon til kunstmuseet Groninger Museum i Groningen, Holland (1993-1994), i Dresden biografen UFA-Kristallpalast Dresden (1996-1998), den 25 etager høje SEG boligbygning i Wien (1998), tilbygning til Akron Art Museum, Ohio (2001-2007), BMW Welt i München (2003-2007) og Musikkens Hus i Aalborg (2002-2014, sammen med Friis & Moltke).

I monumental målestok er ECB's (Den Europæiske Centralbanks) hovedsæde i Frankfurt am Main med en 180 meter høj centralbygning, 2008-2014.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig