Faktaboks

Ralph Erskine
Født
24. februar 1914, Mill Hill, London
Død
16. maj 2005, Stockholm, Svergie
Portrætfoto af Ralph Erskine. Foto: 1987.
.
Licens: CC BY 4.0
The Ark
Kontorbygningen The Ark (1992) føjer sig ind i et krævende trafikmiljø på Hammersmith i London.
Af .
Licens: CC BY SA 2.0

Ralph Erskine var en britisk-svensk arkitekt. Ralph Erskine blev uddannet i London og Stockholm, bosatte sig 1939 i Sverige og har siden 1946 haft egen tegnestue i Stockholm.

Erskines bygninger repræsenterer en personlig fortolkning af regionalismen, der især tager udgangspunkt i de klimatiske betingelser, fx skihotellet i Borgafjäll (1948). Hans arbejde styres desuden af et stærkt socialt engagement, således det internationalt berømmede hovedværk, boligbyggeriet Byker i Newcastle upon Tyne (1968-1982), der er blevet til i tæt dialog mellem arkitekt og beboere. Den store bebyggelse vender med Byker Wall ryggen mod en nærliggende motorvej og åbner sig på den modsatte side i bl.a. toetagers terrassehuse.

Ralph Erskine har forestået adskillige boligbyggerier i svenske byer samt flere bygninger i Frescati for Stockholms universitet (1974-1981).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig