Faktaboks

Sigurd Lewerentz
Født
1885
Død
1975
Portrætfoto af Sigurd Lewerentz.
.

Sigurd Lewerentz var en svensk arkitekt. Efter ansættelse på flere tegnestuer i bl.a. München og Berlin etablerede Sigurd Lewerentz i 1911 en tegnestue sammen med Torsten Stubelius (1883-1963) i Stockholm, som han fra 1917 videreførte alene.

Sigurd Lewerentz var inspireret af den gryende nordiske nyklassicisme, der med studier af naturens former og universelle harmoniregler søgte en ren og dog udtryksfuld arkitektur.

Med få forskydninger i såvel plan som rum skabte han en spændingsfyldt og plastisk arkitektur, understreget af til tider dramatiske lysvirkninger. Han fandt gerne inspiration ved sine talrige udflugter i den svenske skærgård, hvor han studerede mosset, stenene, vandplanterne og bølgernes bevægelse.

Blandt Sigurd Lewerentz' få opførte værker kan nævnes Skogskyrkogården i Stockholm sammen med Gunnar Asplund (konkurrence 1915, udført 1918-1940), Rigsforsikringsanstalten i Stockholm (1931), Markuskirken i Björkhagen ved Stockholm (opført 1956-1960) og Sankt Petri Kirke i Klippan (1962-1966).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig